Vores side af sagen

Vi vil rigtig gerne producere mere fjernvarme, men i dette tilfælde bliver investeringen for stor i forhold til hvor meget fjernvarme, der er brug for.

Den 27. januar 2023 skulle vores bestyrelse, bestående af 12 kommunalpolitikere fra vores ejerkommuner, tage stilling til, om AffaldPlus skal investere +/- 74 mio. kr. i røggaskondensering. Det er en teknik, der vha. en stor varmepumpe hiver den sidste varme ud af røgen fra affaldsforbrændingen, inden den sendes op gennem skorstenen.

AffaldPlus leverer affaldsvarme til Næstved Fjernvarme, og fjernvarmeselskabet har brug for ca. 27 MW ekstra, for at kunne levere nok varme til alle i Næstved. Investeringen i røggaskondenseringen ville give Næstved Fjernvarme 7 MW ekstra og samlet set øge varmeproduktionen fra Næstved Affaldsenergi med 17 %.

På bestyrelsesmødet blev det et ”nej” til projektet. Miljømæssigt er det et rigtig godt projekt, men økonomisk hænger det ikke sammen. Næstved Fjernvarme har nemlig kun brug for ekstra varme fra AffaldPlus i vinterhalvåret, og da vi ikke kan sikre indtægter over hele året til at dække investeringen, så løber den økonomiske drift simpelthen ikke rundt. Bestyrelsen var derfor bekymrede for, at affaldskunderne i sidste ende ville komme til at betale for driften af det nye røggasanlæg.

AffaldPlus er fortsat i dialog med Næstved Fjernvarme, der er nemlig intet til hinder for, at Næstved Fjernvarme investerer i røggaskondenseringen, og vi vil også gerne se på muligheden for medfinansiering.

Sagen om fluorstoffer (PFOS, PFAS, PFOA) begyndte at rulle omkring årsskiftet 20/21, da flourstoffet PFAS blev fundet i spildevandet fra Korsør Rensningsanlæg. Den høje koncentration blev sporet til brandskum fra Korsør Brandskole og herefter er flere omkringliggende institutioner og virksomheder i hele landet blevet undersøgt. Det gælder også AffaldPlus’ miljøanlæg i Forlev og Faxe samt den lukkede Fladså Losseplads.

På begge miljøanlæg og Fladså Losseplads har der vist sig at være PFAS i perkolatet. Herudover har vi konstateret stoffet i 11 ud af 14 grundvandsboringer på Forlev Miljøanlæg samt i overfladevandet fra Faxe Miljøanlæg, som udskilles til Lille Å.

Forurening fra fluorstoffer er ikke noget, man tidligere har testet systematisk for i Danmark og opdagelsen i Korsør blev da også gjort ved et tilfælde. Det betyder, at der ikke ligger en klar køreplan for, hvordan den type forurening skal håndteres.

Lige nu er det afgørende, at vi får håndteret det forurenede perkolat korrekt. AffaldPlus har derfor kontaktet firmaet Vandrensning.com, som skal stå for at få renset perkolatet fri for PFAS, før det ledes videre til rensningsanlægget. 

Fluorstofferne bruges typisk til imprægnering og andre steder, hvor man ønsker en vand- og/eller fedtafvisende effekt. Det kan fx være pizzabakker eller paller til fødevarer.

I de lokale medier har der flere gange været fokus på, at et flertal i folketinget i 2020 lavede en aftale om, at NGO’er m.fl., herunder velgørende organisationer, skal have førsteret til det ”genbrugsguld”, der afleveres på genbrugspladserne.

Den 30. november 2021 havde P4 sagen oppe og vende, hvor en velgørende organisation mente, det var ”konkurrenceforvridende og dobbeltkonfekt”, hvis også lokale genbrugspladser driver genbrugsbutikker. Herudover antydede en chefkonsulent fra Dansk Erhverv, at AffaldPlus ikke overholder loven, når vi fortsat driver genbrugsbutikker efter folketingets beslutning. Kort før jul, den 15. december, viste TV2 Øst denne udsendelse, om samme emne.

Vi vil gerne understrege, at vi overholder gældende lovgivning. Der ligger en aftale fra 2020, men den er endnu ikke udmøntet i lovgivning. Derfor driver vi indtil videre vores fire genbrugsbutikker som hidtil.

Der mangler stadig klarhed over flere ting, bl.a. hvordan en NGO/velgørende organisation defineres i denne sammenhæng, hvad der ligger i, at det afleverede affald skal ”stilles til rådighed” og om vi fremadrettet må tage betaling for det. Det vil den kommende bekendtgørelse definere nærmere, og den forventer vi i løbet af foråret 2022. Selve loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022, og vi vil bruge tiden indtil da på at se, hvordan vi kan hjælpe foreningerne men stadig drive vores butikker videre for at sikre mest muligt genbrug. 

Vi mener fortsat, at vores genbrugsbutikker har deres berettigelse, og det af følgende årsager:

1. ’Direkte genbrug’ er den mest bæredygtige affaldsbehandling, fordi vi forlænger tings levetid ved at sælge dem i vores butikker. Vi får mindre affald og færre omkostninger til affaldsbehandling. Og vi sparer samtidig på jordens råstoffer og bruger mindre energi, fordi der skal laves færre nye varer, som så hverken skal transporteres eller emballeres.
2. P.t. beskæftiger vi 25 personer i vores butikker – herunder 8 i flex- og KLAPjob, som har brug for hjælp til igen at komme ud på arbejdsmarkedet.
3. Vi tror på, at der er plads til os alle – mange af de varer, vi sælger, er for dårlige og uden interesse for øvrige genbrugsbutikker. Derfor sælger vi dem også billigt.
4. Det står folk frit for, hvor de vil aflevere deres affald/genbrugsguld. Hvis de ikke ønsker det solgt i vores butikker, kan de afleveres andet steds, eller markere det vha. en spray på genbrugspladsen, så det ikke kommer til salg men blot genanvendelse.
5. AffaldPlus er kommunalt ejet af vores seks kommuner, og skulle butikkerne generere overskud, går det til drift og udvikling af genbrugspladserne. Dermed er overskud med til at reducere eller fastholde det renovationsgebyr, som borgere betaler for brug af pladserne.  

Flere medier bringer historien om, at AffaldPlus sender glas indsamlet hos borgerne til Polen, og det er korrekt. Glas indsamles sammen med metal og hård plast og sorteres efterfølgende, før det sendes til genanvendelse - denne indsamlingsmetode anvendes, foruden i de seks AffaldPlus-kommuner, af 16 andre kommuner i Danmark.

Det var egentlig meningen, at Reiling i Næstved skulle aftage borgernes glas, men teknologien i deres sorteringsanlæg er optimeret til glas indsamlet for sig. Indsamlingen sammen med metal og hård plast giver langt mindre glasskår, hvilket anlægget desværre ikke er gearet til at håndtere. Derfor har vi fundet en anden aftager af det husstandsindsamlede glas. Via Marius Pedersen, som vi har indgået en aftale med, sendes glasset til en virksomhed i Polen. Læs mere om glasset 

Glas og flasker afleveret på AffaldPlus’ genbrugspladser sendes til genanvendelse hos Reiling i Næstved.

Der blev i sidste uge skabt usikkerhed om fremtiden for Slagelse Affaldsenergi. Det skyldes, at SK Forsyning, der i dag aftager vores affaldsvarme i Slagelse, har ansøgt om at blive fritaget fra sin aftagerpligt, når den nuværende aftale udløber med udgangen af 2021.

Uden en aftager vil Slagelse Affaldsenergi være nødt til at lukke øjeblikkeligt. Og hvis det allerede sker om et år, vil det medføre et stort økonomisk tab, som alle affaldskunder i vores 6 ejerkommuner kommer til at betale via en stigning i affaldstaksterne.

Slagelse Affaldsenergianlæg er næsten afskrevet og dets miljøpræstation ligger blandt de 10 % bedste i Danmark. Men det er 30 år gammelt, og derfor har vi planlagt en lukning af anlægget senest i 2030, formentlig med en påbegyndt udfasning fra 2026. En tidshorisont på 10 år vil give den bedste udnyttelse af anlægget og af den millioninvestering, som ejerkommunerne har foretaget i anlægget.

Vi mener, at SK Forsyning med baggrund i både Varmeforsyningsloven og gældende projektgodkendelser er forpligtet til at aftage vores affaldsvarme, også efter kontraktens udløb. Vi mener også, at affaldsvarme er det billigste alternativ for SK Forsyning. En uenighed som denne vil i sidste ende skulle afgøres af Ankestyrelsen, men vi ønsker ikke at føre en sag mod en vores ejere. Samtidig vil en afgørelse fra Ankestyrelsen højst sandsynligt også først foreligge, efter at anlægget har været nødt til at lukke.

Derfor forsøger AffaldPlus i stedet via dialog med Slagelse Byråd at gøre opmærksomme på det uhensigtsmæssige i at lukke et veldrevet og økonomisk rentabelt anlæg før tid. Vi håber på en aftale, der sikrer fortsat afsætning af affaldsvarme til SK Forsyning som minimum frem til år 2026 og ideelt set frem til 2030.

Opdatering december 2021
AffaldPlus indgået aftale med Slagelse Kommune og SK Forsyning om at lukke Slagelse Affaldsenergi midt i 2024. I aftalen lyder det også, at AffaldPlus’ affaldsimport til Næstved Affaldsenergi skal reduceres. Det sker naturligt, fordi importeret affald må vige pladsen til fordel for affaldet, som ellers ville være blevet energiudnyttet i Slagelse.

Sagen blev drøftet på AffaldPlus’ borgmestermøde i slutningen af oktober. Her var der enighed om, at aftalen var landet et sted, som alle parter kan være tilfredse med.

TV2 viser i en dokumentar, hvordan dansk plastaffald dumpes i Malaysia. Det har sat yderligere gang i plastdebatten herhjemme. Miljøministeren vil tage problemet op med sine kolleger i EU, så europæisk plastaffald fremover forbliver i EU. AffaldPlus har fået en detaljeret redegørelse fra den virksomhed, som håndterer vores plastaffald, der bekræfter, at det genanvendelige plast afsættes til kunder i Europa. Den del, der går videre til energiudnyttelse, bliver brændt på tyske affaldsenergianlæg. Vi er derfor sikre på, at intet af det husstandsindsamlede plast fra AffaldPlus-kommunerne havner i Asien. Læs mere om plast og genanvendelse.

Det forlyder i pressen, at Vestforbrænding kun genanvender 31 % plastik i modsætning til de udmeldte 75 %. Vi har også fået spørgsmålet: "Hvor mange procent af AffaldPlus' plastik bliver egentlig genanvendt"? Som det måske fremgår af diverse TV-indslag og artikler, er plast en af de mere komplicerede affaldstyper. Af de hårde plasttyper fra husholdningen, som kan genanvendes, ligger AffaldPlus' genanvendelse på 75 %. Det gælder de "rene" plastmaterialer, som kun består af én plasttype. Men der er desværre også en hel del hårde plastmaterialer, som i dag ikke kan genanvendes, fordi de er sammensat af flere forskellige plasttyper. Disse bliver i stedet brændt og brugt til produktion af energi. Vi anslår, at vores reelle genanvendelsesprocent, hvad hård plast fra husholdningerne angår, ligger på ca. 33 %. Vi har udarbejdet en side om plast og genanvendelse, hvor der findes mere specifikke tal - også over genanvendelse af plast fra vores genbrugspladser.

Beboerne i et villakvarter nær Ydernæs i Næstved har sommeren over bemærket en "sur stank", som, nogle mener, stammer fra AffaldPlus - andre hælder til rensningsanlægget. Beboerne har klaget, og vi udelukker ikke, at lugten kan stamme fra haveaffaldet, som vi omdanner til biobrændsel. Vi er meget interesserede i dialog med de berørte borgere og har derfor haft en medarbejder ude og besøge dem i et forsøg på, at vi sammen kunne identificere den "sure stank", - foreløbig uden held. Alligevel har vi valgt at ændre vores håndtering af haveaffaldet, så opbevaringstiden på anlægget bliver kortere.

Opdatering december 2019
Vi har i slutningen af september fået et påbud fra Miljøstyrelsen, hvor de indskærper, at haveaffald, efter det er neddelt/knust, skal sorteres senest 7 dage senere. Dette krav efterlever vi. Herudover har vi fået et par klager fra borgere, der kan lugte, når vi læsser vores råkompost. Råkomposten har undtagelsesvist ligget længere end normalt, da markerne er for våde til, at den kan blive kørt ud. Vi har indført en ny procedure, hvor vi kun læsser råkompost på lastbiler, når vinden ikke er ind over byen.

AffaldPlus er blevet politianmeldt for at overtræde slambekendtgørelsen i forbindelse med behandling af det indsamlede madaffald. Slambekendtgørelsen dikterer, at madaffald skal hygiejniseres ved at opvarmes til 70 grader i 60 minutter. Det er korrekt, at en sådan hygiejnisering ikke finder sted i vores anlæg til behandling af madaffald, men det er ikke ensbetydende med, at vi overtræder loven. Når madaffaldet er omdannet til pulp, afsætter vi det til biogasanlæg, og dér får det den fornødne opvarmning. Opvarmningen sker, men blot ikke hos os, og det er helt i tråd med loven. Vi synes tillige, det giver god mening, at der ikke bruges energi og økonomiske ressourcer på at varme pulpen op hos AffaldPlus, når biogasanlæggene har overskudsvarme til at udføre hygiejniseringen med og jo allerede har teknologien hertil på plads. 

I 2020 stiger prisen for sortering af metal, glas og hård plast med 13,65 kr. pr. husstand om året. Stigningen skyldes, at AffaldPlus har måttet skifte udbyder af denne opgave. Reiling, som, efter flere test-sorteringer, påtog sig opgaven ved den nye affaldsordnings start, opsagde kontrakten efter et års samarbejde, da de ikke var tilfredse med sorteringens renhed. I dag er det RGS Nordic i Herlufmagle, der sorterer, men til en lidt højere pris. Herudover stiger taksterne for brug af genbrugspladserne med 40 kr., mens de øvrige takster holdes i ro trods den generelle prisudvikling. Kommunerne vil dog formentlig opleve en gennemsnitlig lavere afregningspris for papir i 2020, men det skyldes udviklingen på verdensmarkedet. Herudover har kommunerne indbyrdes aftalt at justere den såkaldte transportudligning kommunerne imellem. Det betyder, at nogle kommuner oplever højere og andre lavere takster.

I medierne p.t. fylder en sag, hvor skraldemænd blander sorteret affald sammen ved tømning hos borgerne. AffaldPlus er også i søgelyset, for hvordan foregår det så, når skraldebilerne læsser affaldet af til videre behandling hos AffaldPlus. Vi kan slå fast, at sorteret affald ikke blandes sammen, når vi modtager det. Her på vores hjemmeside ligger en video af, hvordan det foregår, når skraldebilerne læsser af samt en nærmere beskrivelse af, hvilke krav vi skal leve op til i forbindelse med tømning. Alle vores ejerkommuner har som konsekvens af denne sag indskærpet over for renovatørerne, at sorteret affald ikke blandes. 

I pressen lyder det, at AffaldPlus "smider plast på markerne", fordi vores pulp, som vi fremstiller af madaffald, indeholder plastik. Det er korrekt, at der kan spores plastik i vores pulp, men det er samtidig meget vigtigt at understrege, at vi ligger under alle de grænseværdier, som staten har sat for ’urenheder’ i pulp. Vi justerer løbende vores anlæg, så det kører så optimalt og korrekt som muligt. Vi ser selvfølgelig helst en pulp, hvor alle grænseværdier er lig 0, men det er meget svært, for ikke at sige umuligt i praksis. Vores energiafdeling har derfor som mål at være dobbelt så gode som grænseværdierne tillader, og det arbejder vi på hver dag. Vi har konstateret, at såkaldte 'bioposer' er de største syndere, når det handler om plastik i pulpen. Læs mere om den problematik her på vores hjemmeside.