Stenlille Fjernvarme
AffaldPlus gik ind i kampen for at få fjernvarmen til Stenlille, men vi måtte desværre kaste håndklædet i ringen pga. for få tilmeldinger.
Fjernvarmeprojektet gennemføres ikke
Kære alle i Stenlille og Stenmagle
Vi må med stor beklagelse konstatere, at det ikke lykkedes os at bringe Stenlille og Stenmagle et skridt videre i den grønne omstilling, idet fjernvarmeprojektet ikke kan gennemføres.
Som udmeldt havde vi brug for 65 % tilmeldinger, hvis vi skulle lave det fulde projekt og give fjernvarme til alle, der ønskede det. Vi nåede kun 25 %. Vi har derfor annulleret alle fjernvarmekontrakter (se evt. din e-Boks), hvilket også betyder, at vi ikke længere kan tilbyde at holde hånden under gasfyret, hvis det står af.
Tilbage i januar 2023 samlede SHHB/Lokalrådet et overbevisende antal interessetilkendegivelser, men der er løbet meget vand i åen siden da. På dét tidspunkt lå energikrisen og de tårnhøje gaspriser frisk i erindringen, fjernvarme var ’hot’, og det kunne ikke gå hurtigt nok med at få det rullet ud. Desværre kan fjernvarme ikke etableres med et ’knips’, og siden da er gaspriserne faldet, ansvarlige ministre har sået tvivl om gassens udfasning og misæren i Odsherred Forsyning har bestemt heller ikke været til nogen hjælp – tværtimod.
Ved spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os.
Mange hilsner fra Stenlille Fjernvarme, 4. juli 2025
Stenlille Fjernvarme, AffaldPlus
Ved Fjorden 20
4700 Næstved
Tlf. 5575 0800
fjernvarme@affaldplus.dk
Mandag - fredag: 8.00-14.00
ØvrigtCVR 45320294