Stor spørgelyst i kulturhuset

Tusind tak til jer der deltog i informationsmødet i Stenlille Kulturhus. Vi er glade for, at så mange mødte op for at få faktuel information fra 'hestens egen mund'. Det vigtigste for os er, at alle føler sig oplyst, så det er muligt at tage stilling på et faktuelt grundlag i stedet for de mange rygter, der huserer på sociale medier, i pressen etc. 

Jens Jacobsen fra SHHB/lokalrådets fjernvarmegruppe, bød velkommen, og herefter var det AffaldPlus' energichef, Ole Andersens tur. Ole tog tyren ved hornene og startede med at kommentere på nogle af de rygter, vi oftest hører på fjernvarmerørene. I lyset af fjernvarmeskandalen i Odsherred brugte han krudt på at forklare om projektets mange 'stopknapper', som sikrer, at projektet hele tiden er økonomisk forsvarligt, men som også kan få projektet til at falde fra hinanden, hvis det modsatte er tilfældet. Herefter blev det projektleder, Peter Valsøes tur. Han koncentrerede sig om priser og modeller, hvad der sker på din grund og i dit bryggers, det nye varmeværk bag hallen og vigtigst af alt, så tilbød han at komme på besøg hos alle, der ønsker det, før de tilmelder sig! Kontakt Peter her. 

Der kom mange vigtige pointer frem, og vi fik mange gode spørgsmål, - her kommer en opsamling (se også oplæg): 

1. Energitæthed frem for tilslutningsprocenter. Der er 650 olie- og gasfyr i Stenlille og Stenmagle, og det er her, det store potentiale ligger. Vi har meldt ud, at vi skal bruge 65 % samlet set og pr. by. Det er dét, der skal til for, at projektet løber rundt. Vi har også meld ud, at vi har brug for 65 % pr. vejnavn, og her er altså kun tale om en tommelfingerregel. For det handler til syvende og sidst om 'energitætheden', altså hvor tæt de tilmeldte huse ligger på hinanden på vejen, i forhold til ledningsnettet og de omkringliggende veje. En borger spurgte: "Vi er ni huse, og de fire har allerede varmepumper. Kan vi så ikke få fjernvarme?". Det kan vi ikke svare på, for det handler om placering og øvrige tilmeldinger. Budskabet er: Hvis du vil have fjernvarme, så skal du tilmelde dig! Lad være med at bruge krudt på at tælle tilmeldinger på vejen, for du har ikke en chance for at regne ud, om du får det eller ej. Det bliver afgjort efter den 1. juli, når vi kan se placeringen af det samlede antal tilmeldte. 
2. Individuel > < central varmepumpe. "Jeg kan jo købe min egen varmepumpe, hvorfor skulle det være bedre med én stor central varmepumpe på det nye værk?" En stor varmepumpe har mange enheder, en privat har kun én. Dvs. du er på den, hvis din egen varmepumpe går i stykker, mens det ikke kan mærkes, hvis en af flere enheder står af på værket. Teknologien på et centralt varmeværk gør desuden, at virkningsgraden er højere end private varmepumper. Da værket skal have en tank til lagring af energi, kan vi desuden tilbyde el-nettet at stoppe varmepumpen og bruge fra tanken i stedet. Det er der god økonomi i. 
3. Prisberegneren og varmepumpe kontra fjernvarme. "I siger, fjernvarme er billigere end varmepumpe, hvordan kan det så være, at prisberegneren på hjemmesiden viser det modsatte?" Når I bruger prisberegneren, skal I huske at læse forudsætningerne, som er beskrevet over den. Prisberegneren er en "simpel" udgave. Den viser nemlig udelukkende, hvad det vil koste at have fjernvarme, når den er lagt ind - holdt op mod din nuværende opvarmningsform. Altså vises den forventede pris på din fjernvarmvarmeregning/dit forbrug plus evt. abonnementsudgift afhængig af, om du har valgt A1 eller A2. Det, den ikke viser, er selve installationsomkostningen på fx fjernvarmen (A2) eller varmepumpen - ej heller geninvesteringen. Og det er disse faktorer, der vipper til fjernvarmens fordel. Installationen på fjernvarme vil typisk være noget billigere end varmepumpen, og anlægget holder betydelig længere (ca. 25 år). Med vores abonnementsmodeller (A1 og A2) er der ingen udgifter til geninvestering på fjernvarmeanlægget ej heller til service. Det skal man også have in mente, når man sammenligner de to varmeformer.  
4. Lån og anlægssum. Den samlede anlægssum er 180 mio. kr. Vi optager kun lån med fast rente. Det gør vi via kommunekredit, hvor vi kan optage lån til en lavere rente. Anlægget afskrives over 20 år og ledningsnettet over 30 år. "Kan vi så ikke også få lov at betale over 30 år (model A1)?", bliver der spurgt. Men når perioden er sat til 20 år, så er det fordi, den afspejler minimumslevetiden på fjernvarmeunitten i folks hjem. Skulle den stå af, før den bliver 30 år, så er det ikke så godt, at den endnu ikke er afskrevet. 
5. Priser. "Kan vi regne med, at de nuværende udmeldte priser holder?" Det går vi stærkt ud fra, men vi kan ikke garantere det. Vi kan dog garantere, at alle tilmeldte får mulighed for at annullere kontrakten, hvis det viser sig, at den samlede pris stiger med mere end 10 %. Fjernvarmekunder er desuden beskyttet af varmeprisloftet. Det betyder, at varmeprisen ikke kan blive højere end 27.000 kr., som er prisloftet er netop nu. Vi skal desuden altid anmelde årets priser til Forsyningstilsynet, og når året er gået, skal de eftervises.
6. De andre værker. Der bliver spurgt en del ind til priser for fjernvarme hos omkringliggende værker - fx i Sorø, Ringsted og Slagelse. En borger har fx undersøgt, at prisen i 2019 i Sorø var lavere, end den er nu. I 2019 drev AffaldPlus Sorø Fjernvarme på 100 % gas. Siden da har vi bygget et nyt værk, Sorø Bioenergi, som vi afdrager på. Og det var lige i tide, for ellers havde det set sort ud for Sorøs fjernvarmekunder i 2022, da gaspriserne strøg til helt til tops. Undervejs i byggeprocessen tog også renten et stort hop op, og det er nogle af de faktorer, der gør, at varmeprisen i Sorø ligger, hvor den gør i dag.
   Men i det hele taget er dét at sammenligne værker og priser som at sammenligne æbler, pærer og bananer. Sorø Bioenergi kan udover fjernvarme også producere el, hvilket i dag er en fordel, men det kostede ekstra at etablere. I Stenlille skal der kun produceres fjernvarme. Omvendt er der i Stenlille intet ledningsnet og ingen varmecentraler at bygge ud - alt er fra bunden. I Slagelse og Ringsted er der store aftagere af varme som fx sygehuset i Slagelse og slagteriet i Ringsted. Det er der ikke i Sorø og Stenlille.
7. Ny-byg og foreninger. "Der er en del nybyggeri i Stenlille og mere på vej. Er I i dialog med dem?" Svaret er, at vi koncentrer os om det kommende nybyggeri, og her er vi i kontakt. Det er desuden ingen hemmelighed, at boligselskabet VAB også er en af de større spillere, og dem er vi også i dialog med. 
8. Samarbejder. "Har I undersøgt muligheden for samarbejde med fx Stenlille Gaslager og SEAS' transformatorstationer?". Der er bestemt en mulighed at samarbejde med gaslageret i fremtiden! Før man kan lagre gas, skal den nemlig varmes op, og det kommer der overskudsvarme ud af. Vi har en god og positiv dialog med dem, men de er ikke regnet med som en del af projektet her og nu. Omkring transformatorstationer så er de typisk ikke gjort klar til at sende overskydende energi videre som én enhed, så det vil kræve en investering. Solcelleparken i Vedde blev også nævnt, men det er ikke muligt at købe billig strøm her. 
9. Fremløbstemperatur. "Hvor varmt er vandet i den fjerneste ende af vejen?" 60-65 grader om sommeren, men vi kan levere op til 80-95 grader. Vi leverer altid så "koldt" vand som muligt for at spare på omkostningerne. Men selvfølgelig ikke koldere end, at alle har god varme i hus og vandhaner. Vi regulerer temperaturen efter den sidste kunde på en streng. 
10. Grønne arealer. "Kan I grave i grønne arealer i stedet for vej/fortov?". Vi vil helst grave i græs og rabatter, for det er billigst at re-etablere, men hvis de grønne arealer er privatejet, fx af en grundejerforening, så er der nogle udgifter forbundet med det, som spiller ind på, om det er muligt.