Hvor rent skal affaldet være?

Dit affald skal ikke være rent, men det skal skrabes fri for rester. Så får vi den bedste genanvendelse, og vi slipper for ubudne gæster i affaldet.

Hvor rent skal affaldet være? Dét er et af de spørgsmål, vi oftest får, når det gælder sortering af affald i hjemmet.

Grundreglen lyder: Affaldet skal være tomt og skrabet fri for rester. Evt. låg skal tages af.

Engang var der krav om at skylle sin emballage, inden man sendte den til genanvendelse. Men sådan er det ikke længere - nu lyder den officielle udmelding på, at "Emballagen skal være tømt og (så vidt muligt) skrabet ud" (ifølge de nationale sorteringskriterier).

Men selvom grundreglen lyder simpel, giver den alligevel anledning til spørgsmål. For hvor meget skal man skrabe, før det er godt nok?



SKRAB & VIND!
Vi viser her nogle eksempler på, hvornår dit affald er klar til genanvendelse. Man må gerne kunne se små rester tilbage i emballagen, men den skal altså være tom og skrabet. Vi kalder det "Skrab & vind", fordi vi alle vinder, hvis affaldet er fri for rester:

  • Bedre arbejdsmiljø for skraldemanden
    Skraldemanden skal åbne låget, når han tømmer hjemme hos dig. Og da affald til genanvendelse ikke skal være pakket ind, bliver han udsat for små partikler - lugt og bakterier - fra dit affald. Jo færre rester af mad og drikke i dit affald, jo mindre får han i hovedet af uønskede partikler.
     
  • Færre skadedyr og mindre lugt i din skraldespand
    Dine affaldsbeholdere er rottesikrede. Men de kan vimse rundt om din beholder - og du kan også få besøg af andre uønskede gæster som fx fluer og maddikker. Igen... jo færre rester, jo mindre vil dit affald tiltrække skadedyr. Og jo mindre vil dine beholdere stå og lugte hjemme i din indkørsel. Husk, at nogle af dine beholdere måske kun tømmes hver 12. uge. Så kan en makreldåse med rester altså godt begynde at stå og dunste lidt!
     
  • Færre rotter på behandlingsanlægget
    Når vi henter dit affald, køres det i første omgang til vores Genbrugsterminal i Næstved, hvor affaldet omlastes. Selvom vi kun opbevarer det i kort tid, oplever vi store problemer med rotter på anlægget - og det er helt klart blevet værre, efter at vi ikke skyller vores affald mere, og der er flere rester tilbage i affaldet. Indimellem finder vi yoghurtkartoner, der er halvt fyldte, leverpostejsbakker, som godt kunne have klaret en tur mere på frokostbordet, og sildeglas med masser af karrysovs. Det er altså ulækkert! Det synes rotterne dog ikke. De har en fest - men det har vores medarbejdere IKKE:( Og udgifterne til rottebekæmpelse er steget eksplosivt de sidste år.
     
  • Bedre reel genanvendelse
    Kommunerne måles på, om de lever op til kravene om genanvendelse. I 2030 skal vi opnå en reel genanvendelse af det husstandsindsamlede affald på 60 %. I dag ligger vi på omkring 46 % i reel genanvendelse. Med reel genanvendelse menes al det affald, som rent faktisk kan indgå som materiale i nye produkter, dvs. når alle tabsrater er trukket fra. Èn tabsrate er fx mad- og restaffald i de genanvendelige materialer. Dvs. at når dine emballager indeholder rester, trækker det den reelle genanvendelse ned. Det er endnu et godt argument for, at emballagerne skal være skrabet fri for rester.

En let skylning kan give mening
Det giver stadig mening i visse tilfælde at skylle affaldet let. Det er dog som sagt ikke et krav. Men er emballagen svær at få skrabet ren, giver en let skylning med en smule (helst koldt) vand mening. Især hvis alternativet er, at du smider emballagen til restaffald. Læs mere om skylning af affald, og hvorfor det kan give mening.
 

Eksempler på hvor rent affaldet skal være