Idéen om, at vi derhjemme kan nøjes med én spand til alt affald, skaber løbende debat. Kongstanken er at slippe for kildesortering og lade robotter gøre arbejdet. Men der er lang vej til, at robotter kan klare det hele. I virkeligheden er det langt mere komplekst.
Robotter, sensorer og avancerede sorteringsanlæg er i rivende udvikling. Flere steder i verden arbejder man allerede med teknologier, der kan sortere affald uden borgernes hjælp. Det har skabt debat herhjemme, og en række fynske kommuner har forsøgt at få lov til at opføre et sorteringsanlæg til husholdningsaffald. Det fik de dog ikke tilladelse til – og dermed har vi ikke den løsning i Danmark i dag.
Især plasten er svær
Særligt plast er en udfordring. Der findes tusindvis af plasttyper, og mange emballager er sammensat af flere lag og materialer, som er svejset sammen. Det gør det vanskeligt – nogle gange umuligt – at skille dem ad og genanvende dem. Robotter kan heller ikke altid identificere og håndtere disse forskelle præcist nok. Derfor er korrekt sortering ved husstanden en forudsætning for, at affaldet faktisk kan genanvendes.
“Robotter og sorteringsanlæg er gode redskaber – men de kan ikke klare alt. Kildesortering er stadig den mest effektive måde at sikre høj kvalitet i genanvendelsen. Teknologien hjælper os med det sidste stykke, men det starter hjemme i køkkenet,” forklarer udviklingskonsulent i AffaldPlus, Anders Christensen.
Når du som borger sorterer din plastflaske og lægger den i den rette beholder, er det ikke bare en symbolsk handling. Du bidrager direkte til, at materialet kan genanvendes i en høj kvalitet – i stedet for at ende sine dage på forbrændingen. Jo mere vi kan genanvende – desto mindre skal vi bruge af klodens ressourcer.
Reglerne er klare
I Danmark har staten besluttet, at vi skal leve op til EU’s genanvendelseskrav gennem kildesortering – altså sortering dér, hvor affaldet opstår. Det står beskrevet i affaldsbekendtgørelsens kapitel 6, hvor det også fremgår, at kommunerne skal sørge for særskilt indsamling af 10 affaldstyper:
- Madaffald
- Papir
- Pap
- Glas
- Metal
- Plast
- Mad- og drikkekartoner
- Farligt affald (inkl. småt elektronik og batterier)
- Tekstilaffald
- Restaffald
Der er dog nogle få undtagelser. Fx må plast og mad- og drikkekartoner gerne samles i samme beholder, og det samme gælder papir og pap. Men generelt er det ikke tilladt at blande alt husholdningsaffald og sortere det efterfølgende på et anlæg.
Besøg på anlæg i Norge
I september 2024 var AffaldPlus' bestyrelse på besøg hos ROAF i Norge. Det er et fælleskommunalt affaldsselskab som os, og de drifter et af Europas mest moderne eftersorteringsanlæg, når det gælder husholdningsaffald. Anlægget sorterer affald fra 200.000 borgere ved hjælp af avanceret og automatiseret teknologi - fx optisk og magnetisk sortering, tromlesigter og luftsortering.
Trods anlæggets høje kvalitet går kun 25-30 % videre til genanvendelse, hvilket er et godt stykke under de 55 %, vi kan præstere her i kommunerne. Et anlæg som dét i Norge koster i dag mellem 500 mio. kr. og 1 milliard.
Måske en dag…
Teknologien udvikler sig hele tiden, og robotter bliver både klogere og hurtigere. Måske kan de på sigt få en større rolle i sorteringen af husholdningsaffald. Men som det ser ud i dag, og inden for de gældende regler, er det stadig borgernes indsats hjemme i køkkenet, der gør den største forskel.
Hos AffaldPlus følger vi selvfølgelig udviklingen tæt og arbejder løbende med at optimere vores anlæg og sortering. Men vi tror på, at høj genanvendelse starter med sortering ved kilden – altså dér, hvor affaldet opstår. Og at robotterne bedst bruges som et supplement, ikke en erstatning. For nu i hvert fald.