Producenterne skal betale for skraldet – i hvert fald deres eget

Siden 1. oktober 2025 har producenter og importører af emballerede varer haft et nyt ansvar: De skal selv betale for indsamling og genanvendelse af den emballage, deres produkter ender som. Det kaldes producentansvar for emballage, og det skal motivere virksomhederne til at bruge mindre og mere miljøvenlig emballage.
Producentansvar

Emballage udgør i dag en meget synlig og ikke ubetydelig del af vores affald. Bare tænk på yoghurtbægeret, smørbakken, syltetøjsglasset og dåsen fra de flåede tomater.  Hvor ofte står du ikke med disse ting – eller anden emballage – i hånden og skal fordele i dine affaldsbeholdere derhjemme? I runde tal anslår man, at emballage står for næsten en tredjedel af al husholdningsaffaldet i Danmark1.

I EU har man vedtaget et producentansvar for emballage. Det er regler, der er implementeret i dansk lovgivning fra 1. oktober 2025, og som betyder, at producenterne nu skal betale for den del af affaldet, de har skabt. Formålet er enkelt: Jo mere en virksomhed sender på markedet, jo større del af regningen for indsamling og genanvendelse skal den betale. Det skal give virksomheden incitament til at bruge mindre emballage – og designe emballage, der enten kan genbruges eller kan genanvendes bedre.

Men hvad betyder det lige for helt almindelige mennesker? Altså alle os, der køber produkter, sorterer affaldet derhjemme og via vores affaldsgebyr betaler for at få affaldet hentet derhjemme?

Forbrugeren
Som kunde vil du måske opleve en lille stigning i prisen på dine varer. Tunge emballager som glas vil formentlig stige mere end lettere produkter som aluminium. Men i virkeligheden er det op til den enkelte producent, om de lader regningen gå videre til forbrugerne. Det har nemlig ikke været lovgivernes tanke, at regningen skulle betales af forbrugerne, men at producenterne skulle gentænke og udvikle mere bæredygtig og emballage, som er billigere at affaldsbehandle.

Affaldet
Når du skal bortskaffe din emballage ud, sker der ingen ændringer. Du skal stadig sortere dit affald i dine beholdere derhjemme, helt som du plejer. Det vil også være den samme renovatør – altså de samme skraldebiler – som henter dit affald, og ansvaret for indsamlingen er fortsat en kommunal opgave.

Men… og nu bliver det interessant. Det økonomiske og praktiske ansvar for håndtering og genanvendelse af emballagen overgår delvist til producentansvaret. Dvs. at de skal administrere og finansiere ordningen, hvor dette før blev betalt over affaldsgebyret. Det betyder, at dit affaldsgebyr højst sandsynligt vil falde i 2026. I AffaldPlus’ seks kommuner falder gebyret ca. 400-500 kr. pr. år for en alm. husstand.

Affaldsselskabet
For AffaldPlus som fælleskommunalt affaldsselskab betyder producentsansvaret nye roller og samarbejdsflader. Vi skal fortsat modtage en del af affaldet til omlastning og overdrage det til producenterne, før de sender det videre ud i verden. Hvor det før var AffaldPlus, der sikrede afsætning til genanvendelse, er det nu producenterne, der er ansvarlige for at lave aftale med behandlingsanlæg. Det kræver tæt koordinering og klare aftaler mellem kommuner, affaldsselskaber og producenter at få registreret mængderne korrekt, få affaldet sendt de rigtige steder hen og få udvekslet data, så vi stadig har hånd i hanke med både økonomi og genanvendelse. For det er fortsat et kommunalt ansvar, at vi lever op til EU’s genanvendelsesmål og klæder borgerne bedst muligt på til den bedste affaldssortering.

Vidste du:

  • EU’s mål er, at 65 % af al emballageaffald skal genanvendes i 2025 – og 70 % i 2030
  • I Danmark producerer vi hvert år omkring 925.000 ton emballageaffald2
  • Hver dansker genererer ca. 187 kg emballageaffald om året. Det svarer til over 3 kilo om ugen3

Fordelingsnøgler
Ca. en tredjedel af husholdningsaffaldet i Danmark består af emballage – og producentansvaret har naturligvis kun ansvaret for emballagen. I Emballagebekendtgørelsens bilag 8 har Miljøstyrelsen vurderet og opgjort andelen af emballage i de forskellige affaldstyper:

Tabel 1. Fordelingsnøgler for andelen af emballage- og ikke-emballageaffald i kommunalt indsamlet affald indsamlet via henteordninger

Affaldsfraktion

Emballageaffald

Ikke-emballageaffald

Papir*

2 %

98 %

Pap*

88 %

12 %

Plast**

51 %

49 %

Mad- og drikkevarekarton**

54 %

46 %

Metal

33 %

67 %

Glas

97 %

3 %

Restaffald

3 %

97 %

 *) Papir og pap indsamles samlet. Fordelingen mellem papir og pap er sat til 70 % papir og 30 % pap.

**) Plast og mad/drikkartoner indsamles samlet. Fordelingen mellem plast og mad/drikkekartoner er sat til 84 % plast og 16 % mad/drikkekartoner. Disse vurderinger kan ændres over tid, efterhånden som vi får viden og erfaringer med producentansvaret.

Andelen af emballageaffald i det affald, der afleveres på genbrugspladserne, ser sådan ud:

Tabel 3. Fordelingsnøgler for andelen af emballage- og ikkeemballageaffald i kommunalt indsamlet affald indsamlet via genbrugspladser

Affaldsfraktion

Emballageaffald

Ikke-emballageaffald

Papir

2 %

98 %

Pap

88 %

12 %

Glas

97 %

3 %

Plast*

51 %

49 %

Mad- og drikkevarekarton*

54 %

46 %

Metal*

33 %

67 %

Træ (indetræ)

16 %

84 %

Farligt affald

12 %

88 %

 

* Når affaldet indsamles på samme måde som i henteordninger for private husholdninger, jf. bekendtgørelse om affald.

  1. 3,2 mio. tons husholdningsaffald i 2023 (Danmarks Statistik), heraf er der ca. 925.000 tons emballageaffald udgør 28,9 %
  2. Kilde: Miljøstyrelsen
  3. Kilde: Eurostat

 

Producentgebyr
Leder du efter kommunens gebyr for emballageaffald? Læs mere om producentgebyr