Værsgo' at skylle!

Selvom du ikke behøver det, giver det faktisk god mening at bruge bare en smule vand på at skylle din emballage, inden du sender den til genanvendelse. Især hvis alternativet er, at du smider den til restaffald.

Det er ikke længere et krav, at du skal skylle din emballage, inden du sender den til genanvendelse. "Emballagen skal være tømt og (så vidt muligt) skrabet ud", lyder det i de nationale sorteringskriterier.

Meen... det kan faktisk godt give mening at bruge bare en smule (helst koldt) vand på at skylle din emballage, inden du sender den til genanvendelse. Især hvis alternativet er, at du smider den til restaffald, fordi affaldet ellers skal stå og lugte hjemme på din egen matrikel, inden skraldemanden henter det.

For ved at bruge en smule vand (som er en fornybar ressource) kan vi sikre genanvendelse af de ikke-fornybare ressourcer som metal, glas og plast. Der går nemlig rigtig meget vand (og energi) til, når vi skal fremstille produkter af helt nye råstoffer. Men når vi genanvender, reduceres både vand- og energiforbruget ganske betydeligt.

Aluminium kræver rigtig meget vand
Fx skal der bruges 1.050 liter vand på at fremstillet et kilo ny aluminium, mens der blot skal bruges 30 liter, hvis vi kan genanvende vores aluminium. Man kan altså i princippet bruge godt og vel 1.000 liter vand pr. kilo aluminium til skylning hjemme i sit eget køkken, og så stadig spare vand i det det store perspektiv -  hvis man derved gør det muligt at genanvende vores aluminium.

Omregnet betyder det, at du kan bruge helt op til 20 liter vand på at skylle din makreldåse (på godt 20 gram) og så stadig spare vand i det store perspektiv.

Samtidig viser nye beregninger fra COWI1, at vi sparer klimaet for udledningen af over 2 tons CO2-ækvivalenter for hvert ton metal, vi sender til genanvendelse.

Ny plast kræver olie
For plast ser regnestykket sådan ud: Der skal bruges 260 liter vand på at fremstille 1 kg PET-plast ud fra olie, og kun 16 liter, hvis vi kan genanvende vores plast. Omsat til en enkelt juice-flaske på 20 gram betyder det et vandforbrug på 5,2 liter til fremstilling af flasken ud fra olie mod bare 0,3 liter ved fremstilling ud fra genanvendt PET.

Du kan altså i princippet tillade dig at skylle din juiceflaske med næsten 5 liter vand og så fortsat spare vand, hvis det altså betyder, at flasken kan genanvendes.

For plast viser beregningerne fra COWI1, at vi sparer klimaet for udledningen af over 217 kg CO2-ækvivalenter for hvert ton plast, vi sender til genanvendelse.

Genanvendelse af glas
For glas' vedkommende er der knap så stor en vandbesparelse – men dog alligevel noget. Der skal bruges 17 liter vand for at fremstille 1 kg glas ud fra nye råstoffer mod 11 liter, når vi kan genanvende vores glas. Der skal med andre ord bruges 3,4 liter vand på at fremstille et rødbedeglas på 200 gram ud af nye materialer, mens der skal bruges 2,2 liter ved genanvendt glas.

Det betyder altså, at du stadig kan bruge over 1 liter til at skylle dit gamle rødbedeglas og så stadig spare vand på den lange bane.

For glas viser beregningerne fra COWI1, at vi sparer klimaet for udledningen af over 619 kg CO2-ækvivalenter for hvert ton glas, vi sender til genanvendelse.

Tømt, skrabet og altså fri for rester – men ikke grundigt rent
Beregningerne viser, at det giver mening at bruge lidt vand for at spare vand i det store perspektiv. Men husk din sunde fornuft: Din emballage til genanvendelse skal være fri for rester og evt. let skyllet, men det skal IKKE være klinisk rent. Et hurtigt skyl under koldt vand, efter du har tømt tomatdåsen, bør være nok – evt. hjulpet på vej af en tur med børsten. Brug evt. opvaskevand, du allerede har brugt, så du sparer på det rene drikkevand. 

Lang vej fra din beholder til et genanvendelsesanlæg
Det er er en forudsætning for en høj genanvendelse, at emballager er fri for rester.. Der kan nemlig gå lang tid, før affaldet når fra din beholder til et genanvendelsesanlæg. Og i hele processen vil madrester og snask i affaldet kunne tiltrække rotter, fluer og andre skadedyr. Der er også arbejdsmiljøet for de ansatte, der skal tænkes på. Herudover kan rester i affaldet have betydning for genanvendelsen.

Kilde: Henrik Wejdling, udviklingskonsulent hos AffaldPlus, har stået for beregningerne her på siden.

1 COWI, DAKOFA og Brancheforeningen Cirkulær står bag rapporten om "Klimafaktorer for indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald"