I Mogenstrup går Ulrik rundt. Sådan lige umiddelbart ligner han lidt af en tough cookie. Tatoveringer, veltrænede overarme, kronraget og med et stort biker-skæg. De milde øjne og det skæve smil afslører dog, at han måske ikke er så hård en nød, som man lige skulle tro.
Han er glad. Ja, nærmest lykkelig. Han har fået livsglæden tilbage.
”Da jeg mødte Ulrik første gang. Ej, men jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var som at se en grå skikkelse gå igennem porten. Men allerede tre måneder efter, var det et helt andet menneske,” fortæller Claus, som er genbrugsvejleder på Mogenstrup, og har været en stor støtte for Ulrik i hele forløbet. Og støtte har der været behov for. Der ligger nemlig et voldsomt forløb forud for eventyret på Mogenstrup Genbrugsplads.
En ulykke kommer sjældent alene
Forestil dig at være frisk og rørig. Forestil dig, at arbejde er det, der giver dig identitet og en stor glæde og værdi i livet. Forestil dig så, at alt det du elsker, bliver revet væk på et splitsekund. Et sekund, hvor du falder uheldigt og med ét er det liv, som du kender og elsker, forandret for altid.
På en helt almindelig arbejdsdag, som tømrer i Nygaard Entreprise, kommer Ulrik rigtig galt af sted. Han river ni muskler i lårbenet over samt en del sener og ledbånd. Det resulterer i en lidelse, der kaldes CRPS. En nervelidelse, der giver kroniske svære smerter i benet. Ulykken betyder desværre også, at han efterfølgende får tre diskusprolapser oveni, og det hele kulminerer, da Ulrik får hjertestop på grund af de helt umenneskelige smerter. Han overlever, men han er vred, frustreret, bitter og deprimeret. Han kan ikke holde til at arbejde, men han kan heller ikke holde til ikke at arbejde.
”Det var det der med at være 40, fed og færdig. Det var en stor kamel at sluge. Jeg kan ikke bare sidde derhjemme. Det gør mig deprimeret. Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan arbejde, som jeg gjorde tidligere, så det har været en sej proces. Men forløbet her har været fuldstændig fantastisk, siger Ulrik.
Lort og lagkage
Han har stadig masser af lortedage, som han selv kalder dem, men særligt kollegaen Claus og teamleder Michael de-Fontenay, har ifølge Ulrik gjort hele forskellen.
”Når jeg kommer herop, så bliver det hele meget bedre. Dét der med at have noget at stå op til er alfa og omega for mig. Jeg elsker at arbejde og har altid gjort det, så at det pludselig blev taget fra mig… puha… det har nok reddet mit liv, at jeg kom på Mogenstrup – ja, måske endda lige netop fordi det var Mogenstrup. Claus er og har været fuldstændig fantastisk, og ja, Michael også. De har begge haft en enorm rummelighed og forståelse for mine udfordringer. Den måde, jeg er blevet mødt på her… jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det har været overvældende,” fortæller Ulrik.
Og det er da også en vaskeægte ”bromance”, der er opstået på Mogenstrup Genbrugsplads. For Claus og Ulrik er ikke længere blot gode kolleger. De er også blevet rigtig gode venner og tager blandt andet på fisketure sammen.
”Vi har det sjovt, og jeg er så glad for at have mødt Claus og lært ham at kende. Claus har hjulpet mig mere, end man kan forvente. Jeg har fået en ven for livet,” siger Ulrik.
Intet fejet ind under gulvtæppet
Claus er gået til opgaven med at få Ulrik integreret på Mogenstrup Genbrugsplads med stort engagement. Ja, faktisk har han flere gange undervejs lige ringet til Ulriks kæreste for at være sikker på, at Ulrik fortalte hele sandheden, når han sagde, at han havde det fint.
”Ulrik er sådan en type, som vil nå det hele på den halve tid. Og så er han stædig som bare pokker. Men vi var nødt til at finde en balance, så han kunne fungere både på arbejdet men også i fritiden. Det er jo heller ikke et liv at være helt kvæstet efter arbejde og ikke kunne være noget for sin familie,” siger Claus.
Claus blev derfor bedt om at presse Ulrik, så jobcentret kunne komme nærmere en afklaring på, hvor mange timer Ulrik reelt kan arbejde. Claus satte derfor Ulrik til at feje pladsen i Mogenstrup.
”Da jeg kom hjem den dag, var jeg færdig. Den bevægelse, man gør, når man fejer eller støvsuger er rigtig skidt for mig. Jeg var helt ødelagt. Men vi skulle jo ligesom finde min grænse, og det gjorde Claus,” siger Ulrik og griner.
”Jeg så ham ikke i en uge efterfølgende. Det var lidt en øjenåbner for os alle, men særligt for Ulrik, tror jeg. Det er ret tydeligt, når han begynder at få ondt. Så trækker han på benet. Når det sker, beordrer jeg ham ind og sidde og tage en kop kaffe. Men jeg kan virkelig godt forstå, at det må være svært, når man har været vant til at kunne det hele,” siger Claus.
Fra 0 km/t til 10 km/t
Ofte hører vi kun om de negative historier om Jobcentre, der laver arbejdsprøvningsforløb til svært handicappede og slet ikke udviser en grad af forståelse. Sagen er bare, at i denne historie er det langt fra den virkelighed, vi normalt får præsenteret.
”Jeg har mødt så meget medmenneskelighed og forståelse for min situation. Det er voldsomt at komme til skade og få frataget ens arbejdsevne. Mange siger, at det er et helvede med de her forløb i jobcentrene. Men jeg har kun mødt forståelse,” siger Ulrik.
Han startede med en time om ugen på Mogenstrup Genbrugsplads og er langsomt men sikkert kommet op på nu at kunne arbejde ti timer ugentligt.
”Det har været et rigtig godt match. Han er virkelig blomstret og har udviklet sig super meget i det her forløb. Jeg er helt sikker på, at han i starten var meget skeptisk overfor jobcentret – og også overfor hele ”blå mand-delen”, men der har jo virkelig været et super godt samarbejde mellem alle involverede. Og jeg må sige, at AffaldPlus virkelig kan noget særligt. Der er en stor villighed til at rykke mennesker. Både Michael, Claus og Andrea, som jeg også har samarbejdet med. De skal have kæmpe ros!” siger Camilla Bruun Andersen, som er jobkonsulent i Næstved Kommune.
Ulrik er fortsat praktikant i AffaldPlus, men forhåbentlig bliver han endeligt tilkendt fleksjob i slutningen af juni.
”Ulrik er super vellidt af kollegerne, og så er han vild med at arbejde. Vi har skullet holde ham lidt tilbage, fordi det er så vigtigt, at man ikke piner sig selv, selv om jobcentret måske siger noget andet. Du skal også kunne fungere, når du kommer hjem fra arbejde. I det hele taget ligger det mig meget på sinde, at vi kan hjælpe de her mennesker, som af den ene eller anden årsag er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet,” siger teamleder Michael de-Fontenay.
For Ulrik har hele den meget menneskelige tilgang gjort en stor forskel.
”Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at man ikke er interesseret i at ødelægge folk eller bare presse folk igennem et system, som man ellers ofte hører om i de her jobprøvningsforløb. Jeg har kun mødt rummelighed. Det har bare været pisse godt, og jeg havde sgu aldrig troet, at jeg skulle være blå mand. Og da slet ikke, at det var det, der skulle give mig livet tilbage.”
Nu er det blot at krydse fingre for at Ulrik i slutningen af juni bliver tilkendt fleksjob og kan fortsætte på Mogenstrup Genbrugsplads i mange år.
