Fokus på ordblindhed i AffaldPlus

Det skønnes, at 5-7 % af den danske befolkning er ordblinde. AffaldPlus adskiller sig ikke fra den statistik, og derfor ville vi have et øget fokus på at understøtte medarbejdere med dysleksi i 2022.

I det moderne samfund er der efterhånden ganske få jobs eller brancher, hvor det ikke er altafgørende at kunne læse og skrive eller begå sig i en office-pakke. I jobbet som genbrugsvejleder skal man lære helt enormt meget om affaldshåndtering og sortering, men der stilles ikke nødvendigvis ultimative krav til læsefærdigheder.

For nogle kan det føles skamfuldt at være ordblind eller have læsevanskeligheder - sådan skal og bør det ikke være, og det ville vi i AffaldPlus gerne gøre op med.

Derfor besluttede vi at tilbyde ordblindekurser til medarbejdere med læse-og skriveudfordringer. Kurser, som har gjort en kæmpe forskel.

”Jeg er så glad for det. For første gang i mit liv er jeg begyndt at gå på biblioteket for at låne bøger. Faktisk læser jeg to bøger om måneden nu. Jeg er blevet meget mere sikker på min skrivning, og ja, i det hele taget er det hele blevet bedre, for jeg kan langt bedre begå mig både på arbejdspladsen, men også i fritiden,” siger Claus Jensen, som til dagligt er genbrugsvejleder på Mogenstrup Genbrugsplads.

Selv om skrivning og læsning ikke er det primære for genbrugsvejledere, skal de kunne oprette nærved-hændelser, arbejdsskader, bestille materiale, læse intern information, navigere på intranettet, læse mails og en hel masse andet på pc’en. Men også det, er Claus og kollegerne, som har været på kursus, blevet meget stærkere i.

”Både min læsning og stavning er blevet markant bedre. De kolleger, jeg har talt med, som også har været på kurset, har det helt ligesom mig. Man får blod på tanden og lyst til at kaste sig ud i intranettet og skrive mails og den slags. Det er vi blevet meget mere fortrolige med,” siger Claus Jensen.

Kurserne er tilbudt til alle fastansatte med behov og er opbygget på en måde, så de relaterer sig til det behov fx en genbrugsvejleder har i arbejdet. Derfor tages der udgangspunkt i de programmer, medarbejderne i AffaldPlus arbejder i.


Case: Ordblindhed spænder ikke ben for Emil… længere
Skolegangen har ikke just været en dans på roser for 22-årige Emil, som er genbrugsvejleder på Holme-Olstrup Genbrugsplads. Ad omveje har han nu fundet sin vej – og ordblindheden fylder ikke meget i hverdagen længere.

Det har ikke været helt uden skrammer at komme igennem det danske skolesystem for Emil. Han gik i normal folkeskole fra 0.-7. klasse på Holmegårdsskolen. Først i 5. klasse blev han testet for ordblindhed – og ganske rigtigt, så var han ordblind. Derfor blev han rykket ind i specialklassen på Holmegårdsskolen. Men det hjalp ikke på Emils trivsel eller begejstring for skolen.

”Det var en dårlig skolegang. Jeg følte mig misforstået, og selv om det var lige på det tidspunkt, at man i Danmark begyndte at have fokus på ordblindhed, så var lærerne ikke uddannede i det, og hjælpemidlerne var ringe.”

Som alle andre ordblinde fik Emil den såkaldte ”it-rygsæk”. Det er et slags teknisk kit, der skal hjælpe ordblinde børn i de danske folkeskoler. Det gjorde dog ikke den store forskel for Emil.
”Lærerne havde givet op på mig. Jeg var egentlig bare misforstået ordblind, men jeg fik en ADHD-diagnose og medicin. Men jeg havde ikke ADHD, og når du giver Ritalin til én, der ikke har behov for det, så har det altså den modsatte effekt. Pludselig var jeg en helt anden, og jeg skulle langt ud for at blive taget seriøst.”

Lyt og lær
Emil blev i stedet placeret på Holmegård Heldagsskole.
”Jeg havde kun halvanden times undervisning om dagen, og det føltes mest af alt, som om jeg blev støvet væk. En slags opbevaring. Hele skolegangen var et gok i nøden. Der er aldrig nogen, der har prøvet at lære mig at læse. Jeg blev bare parkeret med en lydbog i et hjørne og værsgo. Men det lærer man jo ikke at læse af,” siger Emil.

I 8. klasse læste Emil som en elev i 1. klasse. De mange gok fik ham til at droppe afgangseksamen og i stedet fik han arrangeret at komme i praktik først som tjener og siden som bager. Egentlig ville han gerne være bager, men desværre viste det sig, at han var allergisk overfor mel. I stedet tog han et par år på ’Mekanikerlinjen’ på Produktionsskolen i Næstved. Men så opstod muligheden for at blive afløser på en genbrugsplads.
 ”Jeg lærer rigtig godt ved at være – ikke ved at terpe. Altså ren ’learning by doing’. Min ordblindhed ser jeg ikke som en begrænsning. Mere som en udfordring. Men altså som ufaglært og ordblind er det efterhånden svært at finde et godt arbejde – selv om vi kan rigtig meget,” siger Emil. Han har selv fundet frem til forskellige arbejdsgange og hjælpemidler, som gavner ham i hverdagen.

”Der findes masser af gode apps, man kan downloade til sin telefon fx Prizmo-go. Jeg bruger selvfølgelig også stavekontrol, og ellers kan jeg godt lide at bruge diktafonen på min telefon. Så dikterer jeg, hvad der skal stå i en mail i stedet for at skrive den. Det ville helt sikkert være nemmere for mig at ringe, men min ordblindhed skal ikke afholde mig fra at sende en mail,” fortæller Emil.

Emils læsefærdigheder er blevet bedre med årene, men det betyder ikke, at det bare kører lige ud ad landevejen.

”Jeg læser langt bedre end før. Jeg husker ord og lagrer dem. Men jeg sætter mig stadig ikke og læser en bog fra ende til anden, for jeg skal bruge så meget krudt på at læse, at selve budskabet forsvinder for mig. Det kan godt være, at jeg kan læse det, men så har jeg ikke også kræfter til at tolke, hvad det jeg læser, betyder,” forklarer Emil og fortsætter,

”Når jeg er på kursus eller til møder, så er det noget af det første, jeg nævner – altså at jeg er ordblind. Det får jeg mere ud af, og det gør de andre også. Folk tager pænt imod det, og de vil gerne hjælpe. Der er sikkert nogen, det er et tabu for, men det er ærgerligt. Man kommer til at gemme sig med det, det er der ingen grund til. Man kan nå flere af sine mål, hvis man beder om hjælp,” siger Emil.

Emil stortrives på den lille genbrugsplads i Holme-Olstrup.
”Jeg elsker friheden ved arbejdet her og vil gerne blive her i mange år. Jeg oplever, at der er en stor tiltro til mig, og der er meget frie rammer. Det trives jeg virkelig godt med. Jeg styrer jo langt hen ad vejen selv biksen her,” siger Emil.