Plast, genanvendelse og robotter

Her kan du blive klogere på genanvendelsen af plast - og se, hvor meget plast vi genanvender i dag.

Der findes flere tusind typer plast…. Hver type har sine egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der er blød plast og hård plast, sort, farvet og gennemsigtig plast, og et utal af forskellige typer – som ovenikøbet ofte er limet eller svejset sammen eller ligefrem produceret i flere lag. Derfor er plast desværre en af de mere komplicerede affaldstyper at genanvende.

AffaldPlus får løbende rapporter om, hvordan det går med det plastaffald, du afleverer hjemme i dine affaldsbeholdere. Rapporterne kommer fra Damifo, som er dem, der modtager vores plast og afsætter det til genanvendelse.

I 2023 har vi reelt genanvendt:

  • 77 % af den genanvendelige plast. Dvs. den mængde af plasten, der sendes til genanvendelse og rent faktisk bliver genanvendt i nye produkter. Det er en virkelig stor forbedring siden 2022, hvor vi lå på ca. 50 %. Og det er langt over målet om 60 % reel genanvendelse, som har været gældende siden 1. januar 2022.
  • Vi genanvender 61 % af al den indsamlede plast. Dvs. af den plast i plastbeholderne, som er indsamlet med henblik på genanvendelse, både den plast, som er mulig at genanvende og den, som ikke er pt. Det er en meget stor forbedring siden 2021, hvor genanvendelsen lå på ca. 43 %.
     
GA% plast

 

Der ligger dog mange udregninger, forbehold og ’aber dabeis’ bag sådanne tal. Og hvis du har mod på dem, anbefaler vi dig at scrolle ned på siden og få lidt mere 'nørdeviden' om plast.

Genanvendelse af plast fra genbrugspladserne
Sorteringen af plast på vores genbrugspladser er meget anderledes end derhjemme. Her har vi nemlig plads til at sortere i flere forskellige plasttyper. Vores reelle genanvendelsesprocenter for plast indsamlet på genbrugspladserne ser pt. sådan ud: 

  • Store emner af hård plast: 63 %
  • Klar blød plast: 65-85 %
  • Farvet blød plast: 65-70 %

Robotter og sortering
Fra tid til anden hører vi om anlæg i udlandet, hvor robotter, sensorer og andre teknikker kan sortere sammenblandet affald, herunder også plast. Og eksperter peger på, at det kunne være en god løsning til at opnå bedre genanvendelse. Senest har en række fynske kommuner ønsket at opføre et sorteringsanlæg, men det har de ikke fået lov til. Så lige nu har vi altså ikke den løsning i Danmark. Og spørgsmålet er, om og hvornår vi får det.

Staten har nemlig besluttet, at vi skal leve op til EU’s genanvendelseskrav ved at sortere ved kilden – dvs. der, hvor affaldet opstår. Det er lovfæstet i affaldsbekendtgørelsen kapitel 6, som til og med beskriver, hvordan den kildesortering skal foregå. Nemlig ved at kommunerne skal etablere særskilt indsamling af de 10 affaldstyper: Madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald (herunder småt elektronik og batterier), tekstilaffald og restaffald. Det er dog muligt at kombinere indsamling af visse affaldstyper. Fx er der en undtagelse, hvor man må blande papir og pap. Og det samme gælder plast samt mad- og drikkekartoner (se mere i Vejledning for indsamling af husholdningsaffald kapitel 3.1).

Det er  den løsning, AffaldPlus' kommuner har valgt med deres seneste affaldsordninger. Og affaldsbekendtgørelsen giver altså ikke 'lov' til generelt at blande affaldet ved husstandene for senere at eftersortere det. Dét kan både eksperter og borgere synes er tosset, når nu teknologien er findes. Men det er altså en politisk beslutning, vi må efterleve.

Tilbage til nørderiet om plast.... Rene og sammensatte plasttyper
Når vi taler om, hvilken plast der i dag kan genanvendes mekanisk - dvs. sorteres og omsmeltes - er det nødvendigt at se på, hvor ren plasttypen er. Alt plast er ’polymer’-plast, som er bygget op af byggesten kaldet 'monomere'. Det er antallet af ’monomer-typer’ i plasten, der afgør, om den kan genanvendes mekanisk eller ej.

Hvis der kun er én type monomer i et plastprodukt, er der tale om et rent materiale, som er velegnet til mekanisk genanvendelse. Er der derimod flere typer monomere i produktet, er det et sammensat materiale, som i dag ikke kan genanvendes (eller i hvert fald kun kan finde stærkt begrænset genanvendelse).

Vores udfordring er, at der endnu ikke findes tilstrækkeligt raffinerede, kemiske metoder til at opnå en bedre genanvendelse. Det er i øvrigt en udfordring, som hele affaldsbranchen står med. Mekanisk genanvendelse er at foretrække, men her er vi begrænset af, at det primært er muligt med rene plasttyper. Kemisk genanvendelse er energikrævende og giver en del tab, ligesom teknologien stadig mangler udvikling. Dog sker der meget på den front, og vi håber i 2024 at kunne afsætte 'besværlig' plast som fx laminatfolier til kemisk genanvendelse i Jylland - i stedet for at sende det til energiudnyttelse.

Problemet med sort plast
Når du køber varer fra køledisken, har du måske bemærket, at kødbakkerne i de sidste par år har fået andre farver end sort. I dag kommer de som grønne, gennemsigtige, røde m.m. Det skyldes, at sort plast er gået hen og blevet 'problembarnet' i klassen, da sort plast er svært at spotte for sorteringsmaskinerne. På sorteringsanlægget belyses plasten nemlig med infrarøde stråler, og strålerne sender et ’ekko’ tilbage til tolkning i maskinens computer. Men de infrarøde stråler ’dør’ i alt det sorte, og derfor kan denne metode ikke bruges på sort plast. Derfor sorterer man i stedet sort plast fra manuelt. Plastindustrien ved godt, at genanvendelsen af den sorte plast er svær, og derfor er flere og flere heldigvis begyndt at gå over til andre farver.

Producentansvar på vej
Sammensatte plasttyper er svære at genanvende, og uanset hvor i landet, vi bor, er udfordringen den samme. Vi ønsker derfor, sammen med politikere og forbrugere, at stille krav om rene plasttyper, der kan genanvendes. Det er vejen frem, at plastfabrikkerne kun bruger en eller to typer plast i vores emballage, og at de bruger "gammel" og genanvendt plast i produkterne fremfor ny plast.

Heldigvis får producenterne – dem, der påfylder emballagerne – fra 2025 ansvar for håndteringen af alt emballageaffald (et såkaldt ’producentansvar’, sådan som vi også kender det for batterier og elektronik). Med producentsansvaret må vi formode, at producenterne bliver endnu mere opmærksomme på, hvordan deres emballager kan genanvendes. 

Fx som farveskiftet på bakkerne. Eller plastemballager, hvor etiketterne nu sidder på aftagelige ’karton-muffer’, hvilket gør det nemmere at genanvende både plast og karton (hvis du altså som forbruger husker at skille dem ad, inden du lægger dem til genanvendelse!). Desuden er flere producenter begyndt at tage genanvendelsen af plast mere seriøst, bl.a. til fremstilling af dunke og flasker til vaske- og rengøringsmidler. Fx går al vores hårde PE-plast fra husstandsindsamlingerne i dag til fremstilling af de grå plastdunke til rengøringsmidler, som kan købes i visse butikker – og vi har allerede set dem dukke op igen i affaldsstrømmen, på vej til deres tredje liv! Sortering og oparbejdning samt produktion og påfyldning af nye dunke foregår al sammen inden for landets grænser – et godt eksempel på virkeliggjort, cirkulær økonomi!

Du kan hjælpe
Jo mere, vi som forbrugere støtter producenterne ved at købe produkter af ’ren’ og genanvendt plast, jo nemmere bliver det at genanvende vores plastaffald. Så her kan du hjælpe ved at købe produkter med plast, der er nem at genanvende.

Og du kan også hjælpe ved at blive ved med at sortere din plast. Som borger er det svært at vurdere, hvilken plast der kan genanvendes, og hvilken der ikke kan. Det er vores og affaldsindustriens opgave. Når vi modtager alle typer plast, kan vi også udpege, hvilke plastemballager der er problematiske, så de kan gøres mere genanvendelige.