Genanvendelse og klima

Få de seneste tal om genanvendelse i AffaldPlus' område - og få et indblik i, hvad det betyder for klimaet, når vi sorterer.

"Vi kan ikke redde verden fra bunden af en skraldespand", skrev Brancheforeningen Cirkulær i et debatindlæg i Altinget i 2018. Og selvom det er mange år siden, passer det stadig. Kommentaren faldt i forbindelse med en undren over, at cirkulær økonomi ofte kommer til at handle udelukkende om affald: "Det bliver desværre svært at redde verden fra bunden af skraldespanden, når sagerne dernede er designet så håbløst, at de er umulige – eller skadelige – at bruge igen", skrev daværende bestyrelsesformand, Mads Jakobsen, dengang.

Men det skal bestemt ikke afholde os fra at gøre en indsats! For selvom din sortering alene måske ikke redder verden, så giver den et vigtigt bidrag.

I AffaldPlus sendte vi i 2023 178.000 tons affald til genanvendelse. Det sparer miljøet for udledningen af 83.000* tons CO2. Det er da også en sjat!

Når vi genanvender vores affald i stedet for at producere helt nye materialer fra bunden, fortrænger vi en masse CO2, da vi skal bruge meget mindre energi på at fremstille nye varer. Desuden skal vi bruge meget mindre vand i fremstillingsprocesserne. Ud over dette sparer vi også miljøet for udgravning af nye råstoffer, fx mineraler, metaller, sand og grus samt fældning af træer m.m.

CO2-besparelse

* Beregningerne om CO2-besparelser er AffaldPlus’ egne og inkluderer indsamling, transport og behandling af affaldet på de anlæg, vi har aftaler med.

Godt med genbrug i husholdningsaffaldet
Igennem de sidste par år har AffaldPlus' 6 ejerkommuner indført nye affaldsordninger - flere gange. Og her i foråret 2024 er alle vores kommuner i mål med at indføre sortering af 10 affaldstyper hjemme ved husstanden. Det blev et krav, da Folketinget vedtog Klimaplanen tilbage i 2020.

Formålet med anstrengelserne er fortsat at samle så meget ind til genanvendelse, som det er muligt. Målet var, at vi i 2022 skulle nå 50 % genanvendelse efter en regnemetode kaldt "bilag 5- opgørelsen". Med den menes en målemetode fra Affaldsbekendtgørelsen, hvor man skal måle på en række udvalgte fokusfraktioner, nemlig træ, pap, papir, plast, metal, glas og madaffald. Med den regnemetode nåede vi i 2022 op på 53 % genanvendelse - og i 2023 er vi oppe på  54 % genanvendelse (et gennemsnit for alle vores seks kommuner, som også inkluderer pantmængder).

Men der er også en anden beregningsmetode, vi skal forholde os til: I 2025 skal vi nå 50 % REEL GENANVENDELSE. Dvs. at så skal vi ikke længere regne vores resultater ud fra, hvad der indsamles med henblik på genanvendelse, men på, hvad der reelt bliver genanvendt, når affaldet er blevet behandlet hos vores aftagere. Hvis vi regner ud fra den nye målemetode, ligger vores reelle genanvendelse for 2023 på 46 %. Dvs. at vi stadig skal lægge os i selen for at sortere noget mere, hvis vi skal nå det.

GA%


Affaldet i beholderne
For en del år tilbage smed vi næsten al vores affald til restaffald. Men ikke mere. Mængden af restaffald er faldet til 139 kg pr. år pr. indbygger - mod 205 kg i 2018. Det betyder, at langt mere af affaldet nu genanvendes - eller med andre ord: At langt flere ressourcer genanvendes. 

Ca. 61 kg madaffald fra hver indbygger pr. år bliver nu lavet til energi og gødning, som vi sender tilbage til markerne. Før gik næringsstofferne til spilde, mens vi af de 61 madaffald i dag får gødning nok til 22 m2 jord, eller hvad der svarer til gødningsmængden til 183 kg nye gulerødder*. Samtidig generer dit madaffald på årsplan strøm nok til, at en elpære kan lyse i 3.700 timer. Og prøv så lige at gange de tal med 313.000 indbyggere i AffaldPlus' seks kommuner. Så bliver det også til en sjat!

* Gødningsmængden i 61 kg madaffald svarer til gødningsbehovet, når der skal produceres 183 kg nye gulerødder. Kilde: Fonden for økologisk landbrug

Så meget sender du til genanvendelse
Hver indbygger afleverer ca. 158 kg affald til genanvendelse hjemme i deres skraldespande ved husstanden. I illustrationen kan du se, hvordan mængderne fordeler sig*.

Hvad er der i beholderne

Talforklaring til når der er to tal: Tallet varierer en del, alt efter hvor længe kommunen har haft husstandsindsamling af fraktionen. Mindste tal er gennemsnittet og højeste tal er ’højdespringeren’. Det må antages, at potentialet ligger på niveau med ’højdespringerne’, når de nye ordninger er fuldt implementeret i alle seks ejerkommuner.

Så TAK, fordi du sorterer! Det gør en forskel.