Selv om hans navn kunne lede tankerne hen på en amerikansk popstjerne med kæmpe hits på diskografien, er han faktisk ”bare” født og opvokset i Haslev. Christopher Carter har til gengæld set mere af de syv verdenshave end mange af os andre kan prale af.
Christopher er uddannet maskinmester, og under uddannelsen, der varer næsten fem år, blev han som bare 21-årig sendt til søs på ét af Mærsks mange skibe. Han satte sig på et fly til Amsterdam og blev efter ankomst indlogeret på et hotel med besked om at holde sig klar. Det tog den unge maskinmesterlærling meget bogstaveligt, så han turde hverken spise eller sove i ventetiden, fordi han ville være sikker på, at han var beredt, når nu var nu. Efter mange lange timers venten fik han endelig besked om, at skibet var i havn, og der holdt en bil klar til ham. Af sted til skibet og sådan endte han i Mexico på sin første udsendelse på et skib med en masse mænd fra hele verden, skarpe hierarkier og 70-timers arbejdsuger.
”Når man er så ung, kan det være svært at navigere i. Men man bliver hærdet og lærer ret hurtigt at tilpasse sig. For hvis man ikke gør, kommer man i problemer, siger Christopher med et smil på læben, når han tænker tilbage på oplevelsen af sin første tur til søs.
”Det er jo bare et specielt set up med sådan et ”arrangeret ægteskab”. Du kan ikke gå nogen steder, og du skal acceptere alle – også de sider, man ikke bryder sig om.”
Et liv på vandet
Nogle gange lå besætningen for anker på åbent hav i ugevis – og sågar månedsvis, med 47 millioner liter benzin ombord – blot for at vente på den rette pris. Det er nemlig sådan, at benzinpriserne jo går op og ned. Så hvis prisen i en periode er lav, kan det bedre betale sig at ligge for anker, som et flydende lager, indtil den rette pris for det flydende guld opnås. Når den rette pris er i sigte, sejler de ind og læsser måske 5% af af lasten, og sådan kan det fortsætte. Ifølge Christopher er det svært at undgå ikke at blive lidt småbims af de mange timer til søs på de her mastodontiske tankskibe, hvor man i ugevis ikke ser andet end hav, så langt øjet rækker.
”Man fisker, spiller Playstation og den slags, for at slå tiden ihjel. Og så er der selvfølgelig en masse vedligehold, der skal være styr på, og man ved heller aldrig, hvornår næste Port State Control er (det er en slags Miljøstyrelse, som inspicerer på skibene, red.). Men det er klart, at 1,5 måneder på et skib langt ude på havet, bliver super ensformigt ret hurtigt,” forklarer Christopher, som ikke regner med at stikke til søs igen. Men selv på trods af de lange dage og hakkeordener, kan han godt savne livet til søs.
”Jeg endte med at sejle i ni måneder sammenlagt fordelt på tre skibe. Det, jeg savner mest, er helt klart udfordringen. Altså det her med, at du ikke bare lige kan ringe til en tekniker eller håndværker, men du bliver simpelthen nødt til at udtænke og måske endda skabe en løsning på et givent problem. Det er virkelig spændende, og den del trivedes jeg rigtig godt i,” siger Christopher.
Han har en helt særlig ro over sig. Som et menneske, der hviler i sig selv og ikke behøver de helt store armbevægelser for at tage sin plads i rummet.
Et liv på landet
I dag er livet lidt mere jordnært – sådan helt bogstaveligt. For et par år siden købte Christopher og hans kæreste siden folkeskolen, Line, et ”lille” landsted på 2,8 ha lidt uden for Haslev. Det unge par har revet ned, bygget op, istandsat, bygget en maskinhal, et orangeri og mangler nu blot at komme i mål med badeværelset. Da de købte stedet, sejlede Christopher for ES Vagt i Esbjerg. Her var han fire uger til søs og derefter fire uger hjemme. Det gav rigtig god mening, fordi han så kunne bruge tiden på at makke med huset.
”Det fungerede rigtig godt på det tidspunkt. Men jeg kan også mærke, at det er noget andet, der trækker nu. Det er altså meget rart at kunne tage hjem hver dag efter arbejde - og så er man jo også fri for at dele kahyt med dem, man er uenig med.”
Christopher er stadig yngste mand på dækket i kontrolrummet i AffaldPlus. Men årene til søs har hærdet ham – både fagligt og personligt.
Kingpin og rødder
Når han ikke bygger rede eller er på arbejde i AffaldPlus, bruger han tiden på fitness, padel eller bowling. Ja, bowling! Ikke noget ret mange danske unge mænd bruger tid på, medmindre det er den type bowling om fredagen, hvor der er høj bas og rød kegle udløser en omgang til bordet. Men det er her, at Christophers rødder kommer i spil. For Christopher er produktet af et romantisk møde i USA mellem en dansk kvinde og en amerikansk mand, og det er selvfølgelig de amerikanske rødder, der har introduceret ham og hans to brødre til bowling eller Kingpin, som det hedder over there. Christopher er otte gange Sjællandsmester og blev sågar Danmarksmester i 2017. Men da han påbegyndte sin uddannelse, var der ikke længere tid til bowling på højt plan. Nu er det i stedet hans lillebror, der har overtaget stafetten, og er netop hjemvendt fra Hongkong med metal om halsen med det danske landshold, mens Christopher stolt hepper og følger med fra sidelinjen.
Fra Atlanten til AffaldPlus
