Kundemøde i Sorø Fjernvarme 2021
Vores første kundemøde fandt sted i maj 2018, og vi havde planlagt det næste i maj 2020, men det satte Corona en stopper for. Nu skriver vi 2021, og vi glæder os til at vores fjernvarmekunder igen!
- Torsdag d. 28. oktober 2021
- Kl. 17.00-18.30 kundemøde hos VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
- Kl. 19.00-20.00 mulighed for rundvisning på Sorø Bioenergi, det nye varmeværk, Kragelundsvej 12, 4180 Sorø
Formålet med mødet er at informere om, hvad der rør sig i dit fjernvarmeselskab og samtidig invitere vores kunder til en åben dialog. Som en del af åbenheden har vi valgt at have forbrugerrepræsentanter i vores bestyrelse. Det er tid til at vælge (nye) repræsentanter, og det gør vi på mødet. Forbrugerrepræsentanterne vælges som udgangspunkt for en toårig periode.
Er det dig? Du kan meddele til selve kundemødet, at du stiller op, men hvis du allerede nu ved, at du gerne vil være forbrugerrepræsentant i bestyrelsen, så gør opmærksom på det ved tilmelding. Du er også velkommen til at ringe eller sende en mail, hvis du har spørgsmål til denne funktion.
Aftenens program
Kundemøde kl. 17.00 – 18.30, VKST, Fulbyvej 15
- Velkommen
- Poul A. Larsen, bestyrelsesformand i Sorø Fjernvarme og AffaldPlus byder velkommen
- Sorø Bioenergi
- Energichef, Ole J. Andersen, fortæller om Sorøs nye værk og kommende fjernvarmeområder
- Valg af forbrugerrepræsentanter
- De fremmødte udpeger to repræsentanter, direktør i AffaldPlus, John Kusz, styrer slagets gang
- Ny afregning af fast afgift pr. 1. januar 2022
- Økonomichef, Claus E. Christensen, fortæller om ændringen samt økonomien i Sorø Fjernvarme
- Kommunikation med kunder
- Kommunikationschef, Niels Damgaard, oplyser om dine muligheder
- Øvrigt
- Byd ind, hvis du savner noget eller har spørgsmål
Rundvisning kl. 19.00 – 20.00, Sorø Bioenergi, Kragelundsvej 12
Grib en unik mulighed og kør med ud og få en rundvisning på det nye fjernvarmeværk! Vi gør opmærksom på, at rundvisningen inkluderer trapper. Tidspunktet for rundvisningen er vejledende.
Mødet kræver tilmelding - tilmeldingsfristen er udløbet.
Print invitation til kundemøde fra pdf