Gå til hovedindhold
Logo for Affaldplus Genbrug og Energi
  • Borger
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • Butikker
    • Affalds-ABC
    • Din kommune
    • Sortering i hjemmet
    • Skilte
  • Virksomhed
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • Anlæg
    • Kunde på anlæg
    • Kunde på genbrugsplads
    • Skilte
  • Besøg os
    • YderZonens forløb
    • Om YderZonen
  • Om AffaldPlus
    • Arrangementer
    • Artikler
    • Bestyrelse
    • Job hos os
    • Kontakt
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Vores side af sagen
  • Sorø Fjernvarme
    • Om Sorø Fjernvarme
    • Bliv kunde
    • Værd at vide
    • Selvbetjening
  • Selvbetjening
  • Borger
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • Butikker
    • Affalds-ABC
    • Din kommune
    • Sortering i hjemmet
    • Skilte
  • Virksomhed
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • Anlæg
    • Kunde på anlæg
    • Kunde på genbrugsplads
    • Skilte
  • Besøg os
    • YderZonens forløb
    • Om YderZonen
  • Om AffaldPlus
    • Arrangementer
    • Artikler
    • Bestyrelse
    • Job hos os
    • Kontakt
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Vores side af sagen
  • Sorø Fjernvarme
    • Om Sorø Fjernvarme
    • Bliv kunde
    • Værd at vide
    • Selvbetjening
  • Selvbetjening
search menu
  1. Affalds-ABC
  2. Genbrugspladser
  3. Selvbetjening
  4. Printer Friendly, PDF & Email
add

Sorø Bioenergi

Sorø Bioenergi er Sorø Fjernvarmes nyeste anlæg. Det nye kraftvarmeværk kører på biobrændsel - fremstillet af haveaffald - som alternativ til naturgas. Det gør Sorø Bioenergi til en mere miljøvenlig samt billigere varmekilde.

Nyt og mere miljøvenligt kraftvarmeværk - Sorø Bioenergi​

På Kragelundsvej 12 i Sorø ligger Sorø Fjernvarmes nye, miljøvenlige kraftvarmeværk - Sorø Bioenergi. Anlægget producerer fjernvarme på biobrændsel fremstillet af haveaffald i stedet for naturgas, som det gamle værk på Industrivej kører på. 

Skiftet fra gas til biobrændsel har flere fordele:

  • Biobrændsel fremstillet af have- og parkaffald er mere bæredygtigt og miljørigtigt end naturgas.
  • Ved at skifte brændsel sparer vi hvert år 10.000 tons CO2.
  • Biobrændslet er et godt eksempel på lokal, cirkulær økonomi i og med, at haveaffaldet er indsamlet i AffaldPlus' seks kommuner. 
  • Gas er en dyrere form for brændsel, og priserne er ustabile. Ved at bruge biobrændsel kan vi holde fjernvarmepriserne nede. 
  • Sorø Bioenergi kommer også til at producere el svarende til 2.200 borgeres årlige forbrug.

Sorøs borgmester gravede og klippede
Den 3. juni 2020 tog Sorøs borgmester, Gert Jørgensen, første spadestik til selve byggeriet. 1 år, 4 måneder og 11 dage senere kom han igen og "klippede-grenen" til indvielsen den 14. oktober 2021. 

Bæredygtigt byggeri ved Sorø Bioenergi
I byggeriet af Sorø Bioenergi har vi gjort, hvad vi kunne for at gøre byggeriet så bæredygtigt som muligt. Facadens karakteristiske trælameller er fx behandlet mod råd uden brug af kemikalier.

Bygningen er designet med bæredygtige materialevalg. Mængden af beton er fx reduceret med mindst 25 % i forhold til traditionelle byggerier. Beton er et klimatungt byggemateriale, og derfor brugte vi i stedet alternative materialer, hvor det var muligt. I stedet for 'kassetter' i stål og aluminium har vi desuden brugt træ.

Taget på varmeværket er et grønt sedumtag, som er godt til at håndtere nedbør samtidig med, at det styrker biodiversiteten og plante- og insektlivet.

Cirkulær illustration vedr. haveaffald, biobrændsel og gødning

Fra haveaffald til fjernvarme og jordforbedring
Når borgerne i Sorø Kommune, og de øvrige fem kommuner under AffaldPlus, afleverer haveaffald på genbrugspladsen, bliver en del af det forvandlet til biobrændsel hos Næstved Biobrændsel. Senere ender det som brændsel på Sorø Bioenergi og dermed som varme i rørene hos Sorøs fjernvarmekunder. 

Den del, der ikke er egnet som biobrændsel, køres ud på markerne som gødning til landbrugets afgrøder, fordi den er rig på næring - blandt andet fosfor. 

Haveaffald er den mest bæredygtige form for biobrændsel. Det er indsamlet i lokalområdet, og har derfor krævet et minimum af transport. Samtidig er det en fornybar og årlig tilbagevende ressource fra beskæringer og havearbejde fra lokalsamfundets egne haver og parker.​

info
Adresse
Kragelundsvej 12, 4180 Sorø

Åbningstider på helligdage

Mail
affaldplus@affaldplus.dk
Telefon
55750800
Find vej
Genbrugspladser oversigtskort

FAQ om Sorø Bioenergi

Hvor stort varmetab er der på ledningsnettet, før det når kunden?

Vi har et ret lavt ledningstab. Det ligger på omkring 19,5 %.

Hvor mange lastbiler kommer der om dagen?

Når der er brug for mest varme, brænder vi 96 tons i døgnet, det samme som 4 tons i timen. Det kræver fem eller seks lastbiler afhængig af den aktuelle massefylde. Lastbilerne kommer fra Næstved Biobrændsel ad Nordmarksvej.  

Hvorfor går der så lang tid, før fjernvarmenettet udvides yderligere?

Myndighedsgodkendelser tager en rum tid, og selve anlægsarbejdet er meget stort, når man udvider fjernvarmenettet. Vi har lagt det tempo for udvidelsen, vi mener er realistisk at opnå for at kunne levere et ordentligt stykke arbejde.

For at give lidt perspektiv, skal der hver arbejdsdag laves ca. 10 meter hovedledning og 2 fjernvarmestik ind til en nye kunder. Det er inkl. opgravning, tildækning og reetablering.

Hvad hvis I ikke har brændsel nok i form af have- og parkaffald?

Skulle vi komme i bekneb med at skaffe nok biobrændsel fremstillet af have- og parkaffald, så har vi sikret os, at anlægget på Sorø Bioenergi er robust nok til at håndtere mange forskellige former for organisk materiale, som ellers blot var blevet kasseret som affald - fx kirsebærsten og andre rester med positiv brændværdi.

Hvor stor en andel af biobrændslet er parkaffald?

Ca. 10% er parkaffald, mens resten er haveaffald fra borgerne i AffaldPlus' område.

Hjemmekompostering er populært, hvad hvis I ikke får nok haveaffald ind?

Når vi fremstiller biobrændsel, så bruger vi den meget vedholdige del af haveaffaldet - altså grene, stammer og andre dele, som indeholder få næringsstoffer, og der er meget lang tid om at omsætte sig i en havekomposteringsproces. Denne del af haveaffaldet tror vi stadig på, at borgerne vil aflevere til os.

Hvorfor fremstiller I ikke biobrændslet i Sorø?

Vores have- og parkaffald kommer fra alle seks AffaldPlus-kommuner - fra Møn til Sorø. Her ligger Næstved centralt placeret, når affaldet skal afleveres på Næstved Biobrændsel. Decentral fremstilling af biobrændsel er ikke muligt, da affaldet først skal neddeles, hvilket kræver særligt materiel, som ikke er muligt at have stående lokalt flere steder.

Det er snyd, at Sorø Bioenergi får alt haveaffaldet

Sorø Fjernvarme betaler AffaldPlus for biobrændslet. AffaldPlus er et fælleskommunalt selskab, og på den måde kommer indtægterne fra brændslet borgerne i alle seks kommuner til gode. 

Hvorfor bruger I stadig gas?

Vi har hele tiden vidst, at vi ved spidsbelastning, dvs. de kolde vintermåneder,  og ved evt. nedbrud er nødt til at supplere med gas. I 2023 forventer vi, at mængden af gas kommer til at ligge på 10 % ud af den samlede mængde brændsel. 

Sedumtaget, der medvirker til bedre biodiversitet og regnabsorbering
Biobrændsel fremstillet af haveaffald
Sorø Bioenergi set inde fra
Turbinen, som producerer strøm
Sorøs borgmester, Gert Jørgensen, da han "klipper grenen" til indvielsen
Den fine, træbeklædte facade
Affaldplus' logo in white

Ved Fjorden 20

4700 Næstved

affaldplus@affaldplus.dk

Tlf. 5575 0800

CVR 65278316

EAN 5798007304591

Find os på LinkedIn Find os på Facebook Tilmelding til nyhedsbrev
  • Til borger
    • Affalds-ABC
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • Butikker
    • Arrangementer
    • Nyheder
    • Helligdage
  • Til virksomhed
    • Genbrugspladser
    • Haveaffaldspladser
    • PlusByg for virksomheder
    • Anlæg
    • Kunde på anlæg
  • Om AffaldPlus
    • Designguide
    • Bestyrelse
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik
    • Cookiepolitik
    • Dataetik og it-sikkerhed
    • Whistleblowerordning
    • AffaldPlus in English
    • lock Login
X
  • Bestil ny adgangskode