PCB
Til PCB kan du blandt andet aflevere
- PCB-holdigt affald
Er du i tvivl om sortering?
Så prøv vores Affalds-ABC
Godt at vide
PCB og andet farligt affald skal afleveres til pladspersonalet, og der udstedes kvittering på forlangende. Kvitteringsskemaet kan downloades og medbringes på genbrugspladsen i udfyldt stand.
Affaldet må ikke afleveres i større emballager, end det kan hånderes manuelt. Du skal selv håndtere dit affald, når du afleverer det.
Læs mere om PCB i byggeaffaldet.
PCB-affald indeholder PolyClorerede Biphenyler, der består af en gruppe chlorerede forbindelser.
PCB blev tidligere brugt i fx byggematerialer, malinger og kondensatorer. Fra 1977 blev brugen af PCB forbudt med få undtagelser.
PCB er sundheds- og miljøskadeligt. Gentagen- eller vedvarende påvirkninger fra indeklimaet og kosten kan medføre en ophobning af PCB i kroppen, som igen kan medføre øget risiko for sundhedsskadelige effekter.
Hvad sker der med affaldet?
Affald, der indeholder høje koncentrationer af PCB (over 50 mg/kg), er farligt affald, og skal behandles ved forbrænding på anlæg til farligt affald. For at sikre at de skadelige stoffer ødelægges ved forbrændingen, sker denne ved mindst 1100 grader, hvor temperaturen nedbryder PCB fuldstændigt. Røggasserne fra forbrændingen af PCB og andet farligt affald nyttiggøres til produktion af fjernvarme og evt. elektricitet. Røggassen renses for at sikre at alle miljøkrav overholdes.
Transport af PCB-affald sker som farligt gods.
Den PCB, vi modtager på genbrugspladserne, pakkes og afsendes via Alfa Specialaffald. En del PCB forbrændes på Fortum i Nyborg. PCB i fuger, maling og træ i mindre størrelser sendes til SWS på Nordfalster.
Særligt for virksomheder
Erhverv betaler for aflevering af PCB og andet farligt affald. Affaldet skal vejes af personalet ved aflevering, hvorefter der udstedes kvittering.