Papir og småt pap
Hvordan skal jeg sortere, og hvornår bliver det hentet? Få svar på dine spørgsmål om papir og småt pap i Ringsted Kommune.
Papir og småt pap er fx:
- Aviser og reklamer
- Ugeblade
- Kontor- og printerpapir
- Kuverter med og uden rude
- Kvitteringer
- Tryksager, magasiner og tegneserier
- Små papæsker
- Småt karton fra fx tandpasta og morgenmadsprodukter
- Paprør fra køkkenrulle og toiletpapir
- Æggebakker
- Bølgepap
Papir og småt pap er ikke:
- Mad og drikkekartoner
- Pizzabakker – skal i restaffald
- Servietter og papirdug – skal i restaffald
- Gavepapir – skal i restaffald
- Bøger – benyt genbrugspladsen
- Poser fra mel, gryn og sukker – skal i restaffald
- Vådt og snavset papir/pap – skal i restaffald
Maks. A4-størrelse
Når vi skriver ’småt pap’, mener vi maks. A4-størrelse. Det skyldes, at affaldet ellers vil sætte sig fast i beholderen og forhindre tømning. Derfor: Riv pappet i mindre stykker eller benyt storskraldsordningen eller genbrugspladsen til stort pap. Mere om pap.
Kun rent og tørt pap
Papir og pap skal være rent og tørt. Snavset og vådt materiale kan ødelægge genanvendelsen.
Papir og småt pap skal ligge løst
Papir og småt pap skal afleveres løst i beholderen, dvs. uden pose om.
Vær også opmærksom på ikke at fylde mere affald i beholderen, end der kan være. Undgå at presse affaldet sammen, da det ellers kan sætte sig fast i din beholder ved tømning. Læs mere om fastklemt affald.
Tømning
Du får hentet papir og småt pap derhjemme en fast dag mellem kl. 5.00-17.00 - som udgangspunkt hver anden uge, dog afhængig af din ordning. Bor du i en ejendom med fælles affaldsløsninger, er tømningsfrekvensen formentlig en anden.
Særligt for sommerhuse
Ved sommerhuse henter vi papir og småt pap i perioden 1. april til 30. september.
Har du ikke fået tømt din beholder?
Hvis du ikke har fået tømt din beholder inden kl. 17.00 på din tømmedag, skal du meddele os det hurtigst muligt via selvbetjeningen. Se fristerne for at melde manglende tømning.
Hvad sker der med papir og småt pap?
Papir og pap køres til en papirfabrik. Her opløses papirfibrene i vand, og de kan derefter genanvendes til nye papir og pap-produkter.
Mere information
Kan jeg blive fritaget for sortering, og hvad koster ordningen egentlig?
Afhentning af affald hos virksomheder
Mere om dine affaldsbeholdere
Krav til adgangsvej og placering af beholdere
Småt pap er godt pap
Din genbrugsbeholder er kun til småt pap og papir. Store papkasser skal køres på genbrugspladsen eller afleveres til storskrald - ellers er der ikke plads nok i din beholder.
Læs mere og se videoSøg i Ringsteds Affalds-ABC
Indtast den affaldstype, du gerne vil søge på. Du kan nøjes med at indtaste noget af ordet, så dukker der (måske) flere muligheder op.
Mere om papir og småt pap
Log på vores selvbetjeningsløsning, hvor du kan melde manglende tømning, ændre din ordning, tilmelde dig beskedservice m.m.
Læs mere
Se i din tømmekalender, hvornår du får hentet affald.
Læs mere