Metal
Hvordan skal jeg sortere, og hvornår bliver det hentet? Få svar på dine spørgsmål om metal i Sorø Kommune.
Metal er fx:
- Øl- og sodavandsdåser uden pant
- Konservesdåser
- Folie- og alubakker
- Kapsler og fyrfadsholdere
- Metallåg
- Kaffekapsler uden kaffe
- Stanniol
- Bestik
- Gryder og pander
Metal er ikke:
- Spraydåser - aflevér i miljøkassen eller på genbrugspladsen
- Gas- og trykflasker - benyt genbrugspladsen
- Tomme malerbøtter - aflevér i miljøkassen eller på genbrugspladsen
- Tomme kemikaliebøtter - aflevér i miljøkassen eller på genbrugspladsen
- Metal med elektronik - aflevér i miljøkassen eller på genbrugspladsen
- Stort metal - benyt genbrugspladsen
Din affaldsbeholder er beregnet til småt metalaffald. Har du store emner af metal, så benyt storskraldsordningen eller genbrugspladsen. Dit metalaffald må gerne indeholde små dele af andre materialer, men skal hovedsageligt bestå af metal.
Altid uden pose
Metal skal afleveres løst i beholderen, dvs. uden pose om.
Hvor rent skal det være?
Dit metalaffald skal tømmes og skrabes for indhold, og evt. låg skal tages af. Vi anbefaler også en let skylning, så de værste madrester er væk. På den måde kan du minimere risikoen for, at affaldet tiltrækker fluer og skadedyr.
Hvornår henter vi?
Du får hentet metal en fast dag mellem kl. 6.00-20.00 (enkelte steder allerede fra kl. 5.00), som udgangspunkt hver 12. uge, dog afhængig af din ordning. Bor du i en ejendom med fælles affaldsløsninger, er tømningsfrekvensen formentlig en anden.
Vi henter metal hos alle boliger, samlede bebyggelser, sommerhuse og ved kommunale institutioner. Ved samlede bebyggelser og kommunale institutioner er der mulighed for hyppigere tømning.
Har du ikke fået tømt din beholder?
Hvis du ikke har fået hentet metal inden kl. 20.00 på din tømmedag, skal du meddele os det hurtigst muligt via selvbetjeningen. Se fristerne for at melde manglende tømning.
Hvad sker der med metallet?
Metallet sendes til genanvendelse. Det smeltes om og indgår i produktionen af nye metalprodukter, fx nye stegepander og dåser.
Mere information
Kan jeg blive fritaget for sortering og hvad koster ordningen egentlig?
Afhentning af affald hos virksomheder
Mere om dine affaldsbeholdere
Krav til adgangsvej og placering af beholdere
Søg i Sorøs Affalds-ABC
Indtast den affaldstype, du gerne vil søge på. Du kan nøjes med at indtaste noget af ordet, så dukker der (måske) flere muligheder op.
Mere om metal
Dit affald skal ikke være rent, men det skal skrabes fri for rester. Så får vi den bedste genanvendelse.
Læs mere
Se i din tømmekalender, hvornår du får hentet affald.
Læs mere