Hvornår får du dine nye beholdere?
Se, hvornår du kan forvente at modtage dine nye affaldsbeholdere.
Vi kører de nye beholdere ud fra uge 35, dvs. fra den 28. august 2023. Vi begynder allerede der, da det tager sin tid at komme rundt til alle husstande i Sorø.
Måske er du en af de første, der får de nye beholdere, eller måske er du en af de sidste. Vi begynder i landområderne og bevæger os ind mod byen, da der i byen er mindst plads til at have en ekstra affaldsbeholder stående i en periode. Det bliver dog desværre nødvendigt, da vi ikke bare kan skifte beholdere alle steder fra den ene dag til den anden.
Vi beklager på forhånd de gener, det vil medføre, men vi håber, at vi sammen kan klare udfordringerne. Hvis du er på ferie i den periode, hvor der kommer nye beholdere ud i dit område, kan du måske aftale med en nabo at køre dem lidt til side.
Hvornår må de nye beholdere tages i brug?
Det er VIGTIGT, at du ikke tager de nye beholdere i brug, før den nye ordning går i gang. Skraldemanden vil sætte en besked på din gamle beholder, når han har tømt den for sidste gang, og du derfor skal begynde at bruge de nye beholdere. VENT derfor på beskeden fra din skraldemand.
Din gamle lysegrå affaldsbeholder vil blive samlet ind fra oktober måned, med mindre du gerne vil beholde den. Mere information om dette følger senere.
Har du spørgsmål til dit affald?
Man-tors: 8.00 - 15.30
Fre: 8.00 - 14.00
affaldplus@affaldplus.dk