Vi har udvidet din affaldsordning
Nu sorterer vi i 10 affaldstyper.
Vi skal genanvende mere - for miljøets og klimaets skyld. Derfor sorterer vi nu vores affald i 10 affaldstyper hjemme ved hver enkel husstand.
Indsamling af 10 typer er et resultat af, at Folketinget for nogle år tilbage besluttede, at danskerne skal sortere mere hjemme hos dem selv, og kommunen skal sørge for at hente det hele hjemme hos hver enkelt.
Sådan ser en standardløsning i Sorø ud
Herudover har alle fået udleveret en rød miljøkasse til farligt affald, småt elektronik, elpærer og batterier. Miljøkassen skal opbevares indendørs eller under halvtag. Miljøkassen indsamles sammen med din storskraldsordning. I sommerperioden kan du desuden få hentet haveaffald. Både miljøkasse, storskrald og haveaffald kræver, at du bestiller afhentning fra gang til gang.
Læs mere
Læs mere
Vi indsamler din gamle genbrugsbeholder, når den er tømt for sidste gang.
Læs mere
- før vi henter dit affald. Tilmeld dig i vores selvbetjeningsløsning.
Læs mereBeholdere
Se en film om de nye beholdere
Se vores film om de nye affaldsbeholdere i Sorø:
Hvornår får jeg mine nye beholdere?
Vi begynder at køre de nye affaldsbeholdere ud fra 28. august 2023. Vi starter i landområderne og slutter i byen. Præcis hvilken dato du modtager dine beholdere, ved vi endnu ikke. Vi lægger information ud her på siden, så snart vi ved mere.
Kan jeg se de nye beholdere?
Fra juni måned kan du se en udstilling af de nye affaldsbeholdere på Sorø og Dianalund Genbrugspladser. I udvalgte perioder kan du også se dem på Sorø Bibliotek. Følg med her på siden for de aktuelle datoer.
Hvor meget fylder min nye affaldsløsning?
Du kan her se, hvor meget de tre affaldsbeholdere tilsammen kommer til at fylde.
Er der krav til placering af de nye beholdere?
Ja, der er en række krav til de nye beholderes standplads og adgangsvejen hen til dem. Se dem her.
Hvor tit bliver beholderne tømt?
|
|
Rum 1 (60%) |
Rum 2 (40%) |
Tømmefrekvens |
|
Beholder 1 |
Rest |
Mad |
Hver 2. uge |
|
Beholder 2 |
Plast (blød og hård), |
Pap, Papir |
Hver 3. uge |
|
Beholder 3 |
Glas |
Metal |
Hver 12. uge |
Hvad sker der med min gamle genbrugsbeholder?
Vi kommer og samler de gamle genbrugsbeholdere ind fra 1. oktober 2023. De vil blive sendt til genanvendelse.
Hvis du ikke kan vente, til vi kommer forbi, er du velkommen til selv at aflevere den gamle beholder på genbrugspladsen, når den er tømt for sidste gang.
Men du er også velkommen til at overtage beholderen og bruge den til andre formål - fx til haveaffald. Hvis du er interesseret i dette, skal du hente et særligt klistermærke på genbrugspladsen og sætte på din beholder. Så vil vi lade den stå, når vi kommer forbi. Hvis du ikke har sat mærket på beholderen - eller alternativt sat beholderen væk/ind i haven/ind på grunden -, når vi kommer forbi, så tager vi den med.
Klistermærket ser sådan ud og kan hentes på genbrugspladserne i Dianalund eller Sorø.
Se vores film om de gamle genbrugsbeholdere:
Lågene er meget stramme - hvorfor?
Beholderne er fabriksnye og kan være svære at åbne i starten. Lågene skal 'motioneres' for at blive mere smidige. Vi anbefaler at åbne låget i siden midtpå i stedet for at tage fat i hjørnerne.
Se mere i filmen her:
Hvorfor er den type beholder valgt?
De todelte 240-liters beholdere er fra firmaet Rubæk og har såkaldte 'butterfly-låg', der kan åbnes fra begge sider. Det er smart, da man så er fri for at vende sin beholde før tømmedag (modsat beholdere der kun kan åbnes fra én side).
Beholderen vandt det udbud, som AffaldPlus gennemførte sammen med en række andre affaldsselskaber på Sjælland. Den er altså gennemtestet og lever op til alle kravene i udbudsmaterialet.
Baggrund
Se film om den nye løsning
Se vores film om den nye affaldsordning:
Hvorfor skal affaldsordningen ændres?
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at vi fremover skal have hentet 10 typer affald hjemme ved husstanden. I dag indsamler vi en del af de 10 typer, men de nye krav gør, at alle skal have plads til flere typer affald. Det betyder, at borgerne i Sorø Kommune i 2023 skal have udvidet deres affaldsordning. Læs mere om dette
Se en video om den nye affaldsordning i Sorø:
Kan jeg blive fri for de nye beholdere?
Den nye standardløsning for enfamilieboliger i Sorø Kommune er fra 1. oktober 2023:
- tre styk 240-liters to-delte beholdere og en miljøkasse til farligt affald.
Du kan ikke blive fritaget for at modtage de nye beholdere eller for at benytte den kommunale indsamlingsordning. Du kan dog vælge at få mere plads til de enkelte affaldstyper eller hyppigere tømning mod betaling.
Hvis du har særlige forhold, eller du ønsker at klage, skal du kontakte Sorø Kommune.
Hvis I er flere, der vil deles om en fælles affaldsløsning, kan I kontakte os. Så kan vi drøfte, hvilke muligheder I har. Kontakt os på 5575 0800 eller på affaldplus@affaldplus.dk
Mht. miljøkassen: Afhentning af miljøfarligt affald i miljøkassen er et tilbud. Du kan også - som hidtil - vælge selv at aflevere dit farlige affald på genbrugspladsen. Der skal dog være en kasse til miljøfarligt affald på din bopæl, hvis du flytter, så den nye ejer/lejer har mulighed for at benytte ordningen.
Hvad koster min affaldsordning i 2023?
Hvorfor kan robotter ikke bare sortere vores affald?
Indimellem hører vi om anlæg i udlandet, hvor robotter, sensorer og andre teknikker kan sortere sammenblandet affald. Men den løsning har vi ikke i Danmark. Staten har besluttet, at vi vil leve op til EU’s genanvendelseskrav ved at sortere ved kilden – dvs. der, hvor affaldet opstår. Det er lovfæstet i affaldsbekendtgørelsen kapitel 6, som til og med beskriver, hvordan den kildesortering skal foregå.
For de ti affaldstyper: madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald (herunder småt elektronik og batterier), tekstilaffald og restaffald står det, at kommunen skal etablere en henteordning for særskilt indsamling af affaldet – på den måde får man de samme sorteringsmuligheder, uanset hvor i landet man bor.
Kommunerne skal som udgangspunkt etablere særskilt indsamling af de 10 affaldstyper, som er nævnt ovenfor. Men det er dog muligt at kombinere indsamling af visse affaldstyper. Fx er der en undtagelse, hvor man kan gerne må blande papir og pap. Og det samme gælder plast samt mad- og drikkekartoner (se mere i Vejledning for indsamling af husholdningsaffald kapitel 3.1)
Selvbetjening
Hvis du oplever manglende tømning eller har problemer med din beholder, skal du melde det i vores selvbetjeningsløsning.
Du skal bruge MitID, når du logger ind.
Besked-service
Du kan få en sms eller en e-mail, dagen før vi tømmer. Tilmeld dig i vores selvbetjeningsløsning.
Du skal bruge MitID, når du logger ind.
Sortering
Hvordan skal jeg sortere?
Her på siden finder du et overblik over, hvordan du skal sortere. Klik på piktogrammet og få mere at vide om de enkelte affaldstyper.
Nytter det at sortere sit affald?
Ja, det nytter noget at sortere sit affald!
Tilbage i 2017, hvor man i Sorø Kommune bare sorterede papir og glas fra sit affald, lå genanvendelsen på 28 %. I 2022 var det tal steget til ca. 53 %! Forventningen er, at vi med de nye måder at indsamle affaldet på, kan komme helt op på 60 % i 2030.
Vi kan samtidig se på vores tal, at mængden af restaffald, der sendes til energiudnyttelse (forbrænding), er halveret i de sidste fem år: I 2017 sendte hver husstand i Sorø Kommune ca. 41 kg affald om måneden af sted som restaffald. I 2022 ligger tallet på 25 kg om måneden. Når vi inden længe får mulighed for at skal sortere både mad- og drikkekartoner og blød plast fra til genanvendelse, forventes restaffaldsmængden at falde yderligere.
Se et par highlights mere om, hvor det nytter at sortere, i denne lille video:
Din indsats betyder noget:
- Når vi genanvender 10 kg affald, kan de 9 kg genanvendes til nye produkter. Det sparer både energi og råstoffer.
- 12 kg madaffald har samme energiindhold som 1 liter råolie.
- Selvom du bruger vand på fx at skylle din makreldåse, sparer du stadig vand på den lange bane. Det sparer nemlig både vand, energi og CO2 at genanvende fremfor at smide ud (du kan faktisk bruge op til 20 liter vand på din makreldåse, før det ikke længere giver mening!).
- 1 kg aviser kan genanvendes til 32 æggebakker
- 2 tomme konservesdåser kan blive til en ny ringeklokke
- 1 kg madaffald giver strøm nok til en elpære i 33 timer
Hvordan undgår jeg skadedyr i mit affald?
Det er primært din beholder til madaffald, som kan blive opholdssted for små skadedyr som fluer og maddiker. Men du kan selv gøre meget for at undgå dem:
- Bind en god knude på posen, så der ikke falder affald og væske ud i beholderen.
- Sørg for at dryppe affaldet af, allerede i køkkenvasken, så skræller fra frugt og grønt ikke 'vådter' unødigt.
- Brug en ekstra pose, hvis du har meget vådt madaffald.
- Pas på, at blomsterstilke eller benrester ikke stikker hul på posen - igen, brug en ekstra pose, hvis der er risiko for det.
- Læs affaldet forsigtigt i beholderen, så posen ikke går i stykker.
- Har uheldet været ude og der er løbet affald ud i beholderen, så vask din beholder med en gang vand, evt. med sæbe. Skrappere rengøringsmidler burde ikke være nødvendigt.
Dine beholdere til genanvendeligt affald kan også få ubudne gæster, så vi anbefaler, at du skyller din emballage for madrester, inden du smider dem ud.
Se vores film om at undgå skadedyr i madaffaldet:
Film om den nye sortering
Vi har lavet en række små film, der kort fortæller om den nye affaldsordning.
Se film