Vi indsamler mailadresser og telefonnumre
Vi er netop gået i gang med at indsamle mailadresser og telefonnumre på alle fjernvarmekunder. Initiativet skyldes en ny lov i EU-regi. Den dikterer, at vi i fyrringssæsonen skal sende en opgørelse over månedens fjernvarmeforbrug til vores kunder - det til trods for, at alle kunder til enhver tid kan følge deres forbrug i e|forsyning. Sådan en udsending koster rigtig mange penge hver måned, og den udgift vil vi gerne spare vores kunder for. Derfor er vi nu på indsamlingsjagt efter mailadresser og telefonnumre, så vi i stedet kan benytte disse nemme kommunikationsveje.
Når du som kunde logger på e|forsyning, vil du blive mødt af nedenstående boks, hvor du skal indtaste din mail og dit telefonnummer.
I e|forsyning, under "Forbruger" --> "Mine oplysninger", vil du altid kunne rette i dine oplysninger. Det er også her, du kan tilmelde dig til e-boks.
Når vi fremadrettet sender information, vil vi gøre det efter følgende prioritering:
- Via e-boks
- Via mailadresse/SMS
- Via fysisk brev
Som følge af at loven træder i kraft den 1. januar 2022 har vi ændret vores almindelige bestemmelser stk. 1.3