Brændsel i Sorø Fjernvarme

Der er stor interesse for, hvilket brændsel vi bruger i Sorø Fjernvarme og hvor meget af det. Og det er helt forståeligt i lyset af energipriser, udfasning af naturgas og grøn omstilling. 

Vores brændselssammensætning de seneste seks år. I 2025 ser vi bl.a., at overskudsvarmen fra Hørkram nu er oppe i fulde omdrejninger, hvilket tilsidesætter en stor del af behovet for lokal træflis.

Have- og parkaffald
Biobrændsel fremstillet af have- og parkaffald er vores foretrukne brændsel i Sorø Fjernvarme. I 2025 brugte vi 20 % have- og parkaffald i den samlede varmeproduktion.

Vi køber biobrændslet af AffaldPlus. Det betyder, at når fjernvarmekunderne i Sorø afleverer deres haveaffald hos AffaldPlus, så får de det igen i form af biobrændsel til deres lokale fjernvarmeværk. Haveaffald er den mest bæredygtige form for biobrændsel. Det er indsamlet i lokalområdet, og har derfor krævet et minimum af transport. Samtidig er det en fornybar og årlig tilbagevende ressource fra beskæringer og havearbejde fra lokalsamfundets egne haver og parker.​

Overskudsvarme
I juli 2024 begyndte vi at aftage overskudsvarme fra Hørkram, som er vores nabo på Kragelundsvej. Set med miljøbriller er overskudsvarme klart at foretrække, - energien er skabt, miljøpåvirkningen er sket, og så skal den også udnyttes så godt som muligt! Hørkrams mængde af overskudsvarme er bestemt ikke ubetydelig. I 2025 udgjorde den 14 % af den varme, som Sorø Bioenergi producerer i dag, og om sommeren kan vi 'nøjes' med den og lukke værket ned for revision. 

Andet lavværditræ
Vi undersøger hele tiden markedet for alternative brændsler til Sorø Bioenergi - og meget gerne rest- eller affaldsprodukter fra anden produktion. I 2025 bestod 19% af brændslet af det, vi samlet set kalder 'andet lavværditræ'. Det dækkede sidste år over: 

• Bark: Vi fik sejlet bark hertil fra Norge. Barken stammer fra den afbarkning, som alligevel sker på et savværk deroppe. 
• Savsmuld: Vi fik savsmuld med høvlspåner fra et savværk/en møbelfabrik i Jylland. 
• Skaller fra cashewnødder: Blev sejlet til Europa fra Elfenbenskysten, hvor de hidtil har ligget og rådnet og skabt store affaldsproblemer. I Europa presses der cashewnøddeolie ud af skallerne, og det er restproduktet af skaller, som knuses og anvendes som brændsel. De knuste skaller fungerer godt som brændsel i anlægget, fordi de har en høj brændværdi. Det betyder, at vi transporterer en mindre mængde i ton for at få den samme energimængde som med fx skovflis. 

Skovflis
Der er desværre ikke nok have- og parkaffald til at fylde ovnene, derfor indgår skovflis også som brændsel. I 2025 brugte halverede vi andelen af skovflis i den samlede varmeproduktion i takt med at andelen af overskudsvarme og mængden af 'andet lavværditræ' steg. Vi går meget op i, at skovflisen er lokal. Derfor hentes den typisk inden for 30-40 km fra Sorø Bioenergi, og herudover er den fra bæredygtigt skovbrug. Det betyder blandt andet, at der er krav om genplantning, biodiversitet og beskyttelse af skovens økosystem. Vores skovflis er desuden certificeret med Sustainable Biomass Program (SBP) og Preferred By Nature (PBN) samt Responsible Biomass Program (RBP). 

Biogas
Biogas tæller med i andelen af vedvarende energi og kom med på fjernvarmedeklarationen i 2025 efter en antagelse fra Energistyrelsen om, at der i 2025 var 38 % biogas i gasnettet. 

Naturgas
For fem år siden blev alt vores fjernvarme fremstillet på gas - det hører heldigvis fortiden til. I 2025 brugte vi 16 % naturgas. Vi kommer ikke til at ligge på 0 % gas, selvom vi nu har bygget Sorø Bioenergi. Det skyldes, at vi bruger gas ved nedbrud og planlagt reparationsarbejde, men især bruger vi gas til vores gasmotorer. De leverer nemlig backup-strøm til el-nettet, når vindmøller og solceller står stille pga. ugunstige vejrforhold. På den måde er vi med til at sikre stabilitet på el-nettet og bakke op om den grønne omstilling, og samtidig sørger indtjeningen for en lavere varmepris. 

Kan Sorø Bioenergi dække hele byen?
Vi er i fuld gang med at udvide fjernvarmenettet i Sorø by, og mange spørger om værket kan levere varme til dobbelt så mange kunder. Ved en fuld udbygning af Sorø Bioenergi vil værket kunne dække ca. 75% af varmeforbruget, mens overskudsvarmen fra Hørkram kan dække 10%. De sidste ca. 15% kan lige nu kun hentes på gas, men vi arbejder på at bygge yderligere produktionskapacitet. P.t. ser det ud til, at en 4MW luft-til-vand-varmepumpe placeret på Sorø Bioenergi vil kunne dække 15 % af behovet. Herudover kigger vi på muligheden for at investere i en elkedel.