Placering af affaldsstativer
Se, hvilke krav der er til placering af dit affaldsmateriel, adgangsvejen og standpladsen.
For at skraldemanden kan hente dit affald, er der nogle krav til din adgangsvej og til din 'standplads'. Standpladsen er det område, hvor du har dit affaldsstativ stående.
Sådan må du stille dit affaldsstativ
Brug denne tjekliste til at sikre dig, at din standplads lever op til kravene:
- Min adgangsvej og standplads er oplyst i den mørke tid
- Min adgangsvej er uden trin og falder eller stiger med højst 10 cm pr. meter
- Min adgangsvej er mindst 1 meter bred
- Underlaget på min adgangsvej og standplads er fast og jævnt, af fx fliser, beton eller asfalt, så skraldemanden kan køre med en kærre
- Fra skraldebilen ind til mit affaldsstativ er der højst 25 meter
- Den frie højde er mindst 2,2 meter på vejen til mit stativ og på standpladsen
- Døre og låger kan stå åbne af sig selv
Særligt for landejendomme
Bor du på en landejendom med lang adgangsvej, skal skraldebilen kunne køre op til dit affaldsstativ. Her skal du være opmærksom på, at træer og anden beplantning er beskåret, så der er fri passage. Adgangsvejen skal være mindst 4 meter bred og have et kørefast underlag, som fx stabilgrus eller asfalt. Lastbilen skal kunne vende, da det er for farligt at bakke ud.
Justering af dit affaldsstativ
Dit affaldsstativ skal stå lige og stabilt på underlaget - ellers kan det tage skade ved tømning. Se folder om justering af dit affaldsstativ.