Hvad hvis jeg har for meget affald?
Se, hvad du gør, hvis du har for meget affald.
Hvis du lejlighedsvis producerer mere affald, end der kan være i din beholder til restaffald - fx ved fester eller hvis din fryser går i stykker - kan du købe blå sækkemærker til restaffald. De blå sækkemærker kan købes på Sorø eller Dianalund Genbrugspladser eller i Borgerservice. En sækkemærke koster 32 kr./stk. (2024). Du kan altid finde de gældende priser her.
OBS: Tidligere kunne du købe BLÅ EKSTRASÆKKE, men det er vi i gang med at udfase. I en periode kører vi dog med begge typer. Hvis du har blå ekstrasække liggende, kan de fortsat benyttes.
Du må sætte sækkemærket på en hvilken som helst affaldssæk – den behøver ikke være af klar plast.
Når du benytter et sækkemærke, behøver du ikke sortere i madaffald og restaffald. Når skraldemanden henter din ekstra sæk, bliver den nemlig behandlet som restaffald og kørt til forbrænding (energiudnyttelse). Hvis du har sorteret madaffald for sig i en sæk, men ønsker du, at den skal behandles som madaffald, kan du aflevere den på genbrugspladsen i containeren til madaffald. Så bliver posens indhold genanvendt til biogas og gødning.
Når du køber et blåt sækkemærke, betaler du for:
- At skraldemanden kommer og henter sækken
- At få affaldet brændt på energianlægget
På tømmedagen stiller du din ekstrasæk med sækkemærke på ved siden af din beholder til restaffald. Så tager skraldemanden det ekstra affald med. En ekstra sæk må højst veje 20 kg.