Afhentning af haveaffald i Sorø Kommune
Som borger i Sorø Kommune har du mulighed for at få hentet dit haveaffald.
I sommersæsonen kan du få hentet haveaffald hjemme hos dig selv. Det kræver blot, at du bestiller afhentning fra gang til gang, når du har brug for det. I 2025 er vores sæson i perioden fra den 3. marts til november.
Vi henter haveaffald hver fjerde uge i sommerhalvåret. I din tømmekalender kan du se, hvornår vi kommer forbi dig.
Hvad er haveaffald?
- Græs (afklippet uden jord)
- Blade
- Afklip af mindre grene (maks. 10 cm i diameter og 150 cm lange)
- Ukrudt, hvor mest mulig jord er fjernet!
Hvad er haveaffald ikke?
- Jord og muld
- Hele træer, træstammer, og større grene (over 10 cm i diameter)
- Sten
- Afføring (bl.a. hundelorte)
- Blomsterkrukker og potter (hverken keramik eller plastik)
- Bioposer og madvarer
- Aske (hverken i pose eller løst)
Hvor meget haveaffald kan jeg få hentet?
Du kan få hentet op til otte enheder haveaffald pr. afhentning. Haveaffald stilles sorteret frem i papirsække, eller i bundter samlet med snor eller lignende. Du kan også samle dit haveaffald i en affaldsbeholder (maks. 240 l).
Definition af enheder:
-
En enhed er én papirsæk eller ét håndterbart bundt, samlet med bånd eller lignende. En papirsæk må maksimalt veje 20 kg, og en beholder må maksimalt veje 40 kg. Derudover skal haveaffaldet kunne håndteres af skraldemanden. Grene må maksimalt have en diameter på 10 cm og 150 cm i længden.
Vær opmærksom på, at buske og træer (også juletræer) skal skæres op og evt. bundtes, så de overholder ovenstående mål.
Kan jeg købe udstyr/sække til haveaffald?
Du kan købe sække til dit haveaffald på alle vores genbrugspladser. Men du kan også benytte en affaldsbeholder til formålet, fx din gamle lysegrå genbrugsbeholder, hvis du har valgt at beholder den. I så fald skal du huske at mærke den, så vores folk ikke er i tvivl om, at den indeholder haveaffald. Du kan hente et klistermærke med teksten "Haveaffald" på genbrugspladserne i Dianalund og Sorø.
Du har også mulighed for at købe en beholder. Sammenhæng mellem beholderstørrelse og antal enheder fremgår af tabellen:
Beholderstørrelse | Antal enheder | Pris | Størrelse |
---|---|---|---|
140 liter |
1 |
550 kr. inkl. moms |
B: 54,4 cm x L: 48 cm x H: 105,5 cm |
240 liter |
2 |
660 kr. inkl. moms |
B: 71,5 cm x L: 57,3 cm x H: 106,2 cm |
Hvis du ønsker at købe en haveaffaldsbeholder, kan du bestille den på affaldplus@affaldplus.dk. Vi leverer inden for 8 hverdage efter betaling.
På genbrugspladserne i Sorø og Dianalund kan du desuden købe papirsække til haveaffald. De koster 12 kr. stykket. Du kan også købe papirsække i detailhandlen. De skal være i en kraftig og vådstærk kvalitet (to-lags papir) for at kunne holde til haveaffaldet.
Hvis du køber en beholder et andet sted, skal du være opmærksom på højden til løftekant. De beholdere, du kan købe igennem AffaldPlus, måler 100 cm til løftekanten. Hvis højden er lavere/højere, kan haveaffaldet blive afvist.
Hvor skal haveaffaldet stå?
Skraldemanden afhenter dit haveaffald ved fortov/vej. Det vil sige, at haveaffaldet ikke må stå længere inde på din grund end 50 cm, og du skal selv sørge for at placere dit haveaffald let tilgængeligt for skraldemanden og skraldebilen inden afhentning. Du skal have sat dit haveaffald ud til fortov/vej senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.
Sørg for ikke at lægge vådt eller saftgivende haveaffald i sække, da sækken i så fald kan gå i stykker. Vi tager ikke ødelagte sække med.
Har du ikke fået hentet haveaffald?
Har du ikke fået hentet haveaffald, selvom du har bestilt afhentning, skal du give os besked senest to hverdage efter dagen, hvor dit affald skulle være hentet. Det samme gør sig gældende, hvis din beholder bliver ødelagt i forbindelse med tømning.
Bestilling
Bestilling af afhentning foregår via selvbetjeningssystemet. Vær opmærksom på, at du skal bestille afhentning senest to hverdage før afhentningsdagen.
Hvad koster det at få hentet haveaffald?
Det koster dig ikke noget ekstra at få hentet haveaffald. Gebyret for haveaffald er finansieret over dit grundgebyr.
Hvis du bor i en boligforening
Bor du i en forening med mere end 30 husstande, kan du også få hentet haveaffald. Det kræver dog, at foreningens administrator/vicevært eller lign. laver en aftale med AffaldPlus om afhentning. Henvend dig til foreningens ansvarlige og bed dem kontakte AffaldPlus.
Hvorfor papirsække?
Du skal benytte papirsække, da en del af haveaffaldet komposteres. Selvom sækkene sorteres fra på behandlingsanlægget, er der risiko for, at der havner plastpartikler i kompostjorden, hvis du bruger andre sække.
Hvad sker der med haveaffaldet?
Haveaffaldet køres til et anlæg hos en privat aftager i Vemmelev. Herfra sendes det videre til et behandlingsanlæg, hvor poser og andre urenheder sorteres fra. Store stykker haveaffald – dvs. veddelen/den træholdige del – bliver til biobrændsel. Resten, som indeholder en masse næringsstoffer, komposteres og bliver brugt til jordforbedringsmiddel i landbruget. Det haveaffald, du får hentet i haveaffaldsordningen, bruges pt. ikke som biobrændsel i Sorø Fjernvarme - det er kun haveaffaldet fra AffaldPlus' genbrugspladser, der afsættes til Sorø Fjernvarme.
Yderligere information
Som borger i Sorø Kommune har du mulighed for at bestille afhentning af storskrald. Det er AffaldPlus, der henter.
Læs mereEr du i tvivl om sortering, så slå det op i Sorøs Affalds-ABC. Her får du at vide, hvor du skal gøre af dit affald.
Læs mereLad os hente dit haveaffald
Se vores video om afhentning af haveaffald i Sorø Kommune.
Se video