Din fjernvarmeregning består af et fast bidrag beregnet ud fra din boligs størrelse og et variabelt bidrag, som dækker dit reelle forbrug.

Fast bidrag

Det faste bidrag er beregnet ud fra din boligs kvadratmeter. Det betyder i praksis, at vi aflæser boligens størrelse i BBR-registeret og opkræver den faste afgift herudfra. BBR står for Bygnings- og Boligregistret, og det er husejerens ansvar at sikre, at oplysningerne på boligen altid er opdaterede og korrekte. Hvis du har ændringer til BBR, skal de registreres direkte i BBR-registeret på www.bbr.dk. Det faste bidrag dækker udgifter til administration, renter, afskrivninger, forsikringer m.m.

Takster for fast bidrag
I 2026 er der ikke et fast bidrag, det indføres først i 2027. 

Fast bidrag 2027 Uden moms Med moms
Fast bidrag (pr. m2) 15,85 kr. pr. m2 19,81 kr. pr. m2

Et eksempel på fast, årligt bidrag i 2027:

  • Bolig på 130 m2: 130 x 19,81 = 2.575 kr. inkl. moms

Variabelt bidrag

Dit variable bidrag dækker over mængden af den varme, som du reelt bruger. Vi måler dit forbrug af fjernvarme via din fjernvarmemåler, som aflæses automatisk en gang i døgnet. Forbruget måles i kWh, og du opkræves på den baggrund for dit forbrug.

I det variable bidrag indgår også dit fjernvarmeanlægs returtemperatur. Jo lavere temperatur jo bedre:

  • Returtemperatur under 35 grader: Regningen for forbrug reduceres med 1 % pr. grad under 35 grader. Dvs., man opnår en belønning for den lave returtemperatur.
  • Returtemperatur mellem 35 og 45 grader: Samme afregning som hidtil, efter forbrug.
  • Returtemperatur over 45 grader: Regningen for forbrug øges med 1 % pr. grad over 45 grader. Dvs., man skal betale ekstra for den høje returtemperatur.