Affaldets vej: Plast
Her kan du blive klogere på plastens rejse hjemme fra din affaldsbeholder og videre til genanvendelse.
Fra ketchupflaske til sæbedunk - og måske tilbage igen
Plast er næsten overalt i vores hverdag. Rundt om vores mad i køleskabet, som emballage til vores sæbe- og rengøringsmidler, i legetøj, dunke, havemøbler og i utallige andre produkter.
De fleste plasttyper fremstilles af olie. Råstofferne bearbejdes til små plastkorn, som kan smeltes og formes til alt fra shampooflasker og kødbakker til havestole og legetøj.
Når plasten er brugt, kan nogle typer sorteres, findeles, vaskes og smeltes om til nye plastprodukter. På den måde kan materialerne bruges igen, og vi undgår at fremstille den samme mængde ny plast af fossile råstoffer.
Det lyder enkelt. Men der findes flere tusinde forskellige plasttyper, som hver har deres egne egenskaber. Nogle er bløde, andre hårde. Nogle består af én plasttype, mens andre er sammensat af flere forskellige materialer, farver, lim, etiketter og overfladebehandlinger.
Jo mere ensartet og ren plasten er, desto lettere er den som regel at genanvende.
Hvad sker der med din plast?
I AffaldPlus’ område indsamler vi plast og mad- og drikkekartoner sammen ved husstandene. Emballage skal tømmes og skrabes for indhold, og låg skal tages af. Vi anbefaler en let skylning, så du undgår madrester i affaldet og på den måde minimerer risikoen for, at dit affald tiltrækker fluer og skadedyr.
Nu køres plasten til omlastning på Næstved Genbrugsterminal. Her samles affaldet i store baller - som man kender det fra halmballer - og kørt videre til sortering og behandling.
På sorteringsanlægget bliver plasten adskilt ved hjælp af forskellige maskiner og teknikker. Plasten sorteres blandt andet efter plasttype og farve, mens mad- og drikkekartoner sendes videre til en anden behandling. Det er også her, at ikke-genanvendelig plast og andre typer affald end plast, sorteres fra.
Den plast, der egner sig til genanvendelse, bliver herefter sorteret efter type og findelt i mindre stykker. De bliver dernæst vasket og renset og smeltet om. Det er på denne måde, vi får nye 'plastkorn', eller granulat om man vil.
Plastkornene kan derefter bruges som råvare i nye produkter, eksempelvis affaldsposer, rør, dunke, spande eller emballage.
Det er dog ikke al den indsamlede plast, der ender som ny plast. Noget bliver sorteret fra, fordi det eksempelvis består af flere materialer, er for snavset eller ikke kan genanvendes med den teknologi, der findes i dag. I 2024 blev cirka 64 procent1 af alt det plastaffald, som AffaldPlus indsamlede ved husstandene, reelt genanvendt.
1: Ifølge vores Bæredygtighedsrapport 2024
Du behøver ikke være plastdetektiv
Hvis alle plastprodukter var lavet af den samme type gennemsigtig plast, ville genanvendelsen være væsentligt lettere. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. En emballage kan eksempelvis bestå af en plastbakke, et låg af en anden plasttype, en papiretiket, lim og en tynd barriere af et tredje materiale. Det gør emballagen god til at beskytte indholdet, men vanskelig at skille ad bagefter.
Men som forbruger skal du ikke være plastdetektiv. Din vigtigste opgave er at sortere efter de gældende anvisninger.
Du kan hjælpe genanvendelsen ved at:
- tømme emballagen for indhold
- skrabe madrester væk
- tage låget af og lægge det løst i beholderen
- give emballagen et kort skyl med koldt vand, hvis det er nødvendigt
- undgå at lægge meget våde eller snaskede plastposer i plastaffaldet
Affaldets rejse - illustration fra Miljøstyrelsen
Plast er allevegne
Selvom plast er lavet af olie, som er et meget gammelt materiale, så er plast et forholdsvist nyt materiale sammenlignet med metal, glas og træ. Og det er faktisk først fra ca. 1950'erne, at plastik bliver masseproduceret til hverdagsbrug. I dag findes der plast i uhyre mange produkter - så mange at vi ikke engang kan give et forsigtigt skøn over, hvor mange plastprodukter der findes på markedet. For det er nærmest allevegne; i køkkenets plastbøtter, i badeværelsets sæbeprodukter, i tv'et, og hundekurven og endda i garderobeskabet, da meget af vores tøj er lavet af polymere (plastfibre). Plast findes også i briller, kunstige lemmer, legetøj osv. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om større produkter som biler, møbler eller produkter til industrielle formål.
Ifølge Plastic Change er den globale plastikproduktion siden 1950'erne steget fra 15 mio. ton til ca. 460 mio. ton i 2019. Og det forventes, at plastproduktionen bliver tredoblet frem mod 20504.
4: Ifølge Plastic Change
Genanvendelse og klima
I AffaldPlus’ område indsamler vi årligt cirka 16 kilo plast og mad- og drikkekartoner pr. person ved hver husstand1. Tæller vi DIT plastaffald sammen med alle andre 315.000 borgere i vores område, når vi op på i alt 5.000 tons plast fra husholdninger - dvs. dunke, bøtter, bakker osv. (I dette regnestykke tager vi ikke al den øvrige, store plast fra genbrugspladserne med).
Når ét ton plastaffald indsamles og genanvendes, er den beregnede klimabesparelse cirka 293 kilo CO₂e2. Det betyder, at vores samlede genanvendelse giver en beregnet klimabesparelse på cirka 1.465 ton CO₂e om året. Det svarer omtrent til udledningen fra 11 millioner kilometers kørsel i en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil – eller det samme som ca. 270 ture rundt om jorden3.
Hvis plasten derimod i stedet sendes til forbrænding, vil det det fossile kulstof blive frigivet som CO₂. Ét ton plast, der forbrændes, kan medføre en udledning på omkring 2,8 ton CO₂4. Hvis vores 5.000 tons plast altså blev sendt i ovnen i stedet for til genanvendelse, ville det være årsag til udledning af 14.000 tons CO2.
1: Ifølge vores Bæredygtighedsrapport fra 2024
2: Ifølge Brancheforeningen Cirkulær
3: Ifølge Energistyrelsens rapport om emissionsfaktorer udleder en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil 135 gr CO2-e pr. kørt kilometer.
4: Ifølge “Plastik skal genbruges og genanvendes” fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
