Affaldets vej: Metal
Her kan du blive klogere på metallernes rejse hjemme fra din affaldsbeholder og videre til genanvendelse.
Metal kan få nyt liv igen og igen
Konservesdåsen, stanniolen og den gamle stegepande ser måske ikke ud af meget, når de ryger i affaldsbeholderen. Men metallet er en værdifuld råvare, som kan smeltes om og bruges i nye produkter.
Når du sorterer metallet fra derhjemme, hjælper du med at holde råstofferne i kredsløb. Dit gamle metalaffald kan blandt andet ende som nye dåser, køkkenredskaber, cykler eller dele til biler.
Hvad sker der med dit metal?
Det er den første forudsætning for, at vi kan genanvende metallerne. Dit metalaffald skal tømmes og skrabes for indhold, og evt. låg skal tages af. Vi anbefaler også en let skylning, så de værste madrester er væk. På den måde kan du minimere risikoen for, at affaldet tiltrækker fluer og skadedyr.
Skraldebilen henter det sorterede affald hjemme hos dig og kører det videre til omlastning eller sortering - en del af det havner på AffaldPlus' genbrugsterminal i Næstved og sendes videre herfra.
Fra Næstved sendes metallerne til private sorteringsanlæg, hvor der bruges forskellige teknikker til at finde metallerne og adskille dem fra øvrige materialer. Jern og stål kan blandt andet sorteres ved hjælp af magneter. Aluminium er ikke magnetisk og bliver derfor sorteret på en anden måde. Større metalemner bliver typisk findelt i et såkaldt shredderanlæg før sortering. Rester af eksempelvis plast, glas og gummi, sorteres fra før omsmeltning.
Når jern, stål, aluminium, kobber og messing er sorteret for sig, kan de blive smeltet om. Metallerne har forskellige egenskaber og smelter ved forskellige temperaturer. Det flydende metal kan derefter støbes eller formes til råmaterialer, som industrien kan bruge i nye produkter.
Nu er metallet klar til at få nyt liv - enten som en ny dåse, cykel, stegepande, haveredskab eller noget helt femte.
Hvorfor er det vigtigt at sortere metal?
Metaller findes i naturen, men normalt ikke i en form, der bare kan tages op og bruges direkte. De skal udvindes fra malm og bearbejdes gennem processer, som kræver både råstoffer og energi.
Når vi genanvender gammelt metal igen, reducerer vi behovet for at udvinde og forarbejde nye råvarer.
Fx opstår der omtrent 85 kilo affald, når man udvinder et kilo aluminium af bauxit. Hvis vi derimod benytter genanvendt aluminium, kan vi reducere affaldsmængden til bare 3,5 kilo1.
Lad os tage det regnestykke over på en damecykel og forestille os, at den vejer 15 kg. Her vil affaldsmængden ligge på 50 kg, hvis man benytter genanvendt aluminium, mens affaldsmængden vil være over 1200 kg, hvis man udelukkende bruger ny aluminium.
Samtidig sparer vi enorme mængder energi og dermed også CO2, når vi genanvender. Genanvendelse af aluminium kræver kun omkring fem procent af den energi, der bruges til at fremstille nyt aluminium af bauxit. Med andre ord kan energiforbruget blive omkring 95 procent lavere, når vi genanvender2.
Både aluminium og stål kan desuden genanvendes igen og igen, uden at materialernes grundlæggende egenskaber forsvinder.
1: Ifølge www.affald.dk/affald/metal
2: Ifølge www.european-aluminium.eu/about-aluminium/the-material
Affaldets rejse - illustration fra Miljøstyrelsen
Guld var for de mindre fine
I midten af 1800-tallet var aluminium meget svært at fremstille, så det var mere sjældent end guld. Rygtet siger, at det ved det franske hof kun var de meget fine folk, der fik lov at spise med aluminiumsbestik. De mindre fine folk måtte nøjes med guld 😊
Genanvendelse og klima
En person i AffaldPlus' opland smider hvert år i gennemsnit ca. syv kilo metal i sin affaldsbeholder derhjemme1. Med 315.000 borgere i området bliver det til en del metal. Faktisk hele 2.200 tons. Hertil kan du lægge alt det metal, vi får ind på genbrugspladserne - nemlig 8.500 tons. Så alt i alt sender vi 10.700 tons metalaffald til genanvendelse hvert år. Det er da en sjat.
Når vi genanvender et ton metal, sparer vi klimaet for udledningen af to tons CO22. Et hurtigt regnestykke viser os altså, at vores samlede genanvendelse af metal reducerer CO2-udledningen med 21.400 tons. Det svarer til at køre 159 mio. km i en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil3 – eller til at køre næsten 4.000 gange rundt om Jorden!
1. Ifølge vores Bæredygtighedsrapport fra 2024
2: Ifølge Brancheforeningen Cirkulær
3: Ifølge Energistyrelsens rapport om emissionsfaktorer udleder en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil 135 gr CO2-e pr. kørt kilometer.
