Affaldets vej: Glas
Her kan du blive klogere på glassets rejse hjemme fra din affaldsbeholder og videre til genanvendelse.
Glas kan genbruges igen og igen og igen og igen
Vinflasken, syltetøjsglasset og det tomme rødbedeglas ser måske ikke ud af meget, når de ryger i affaldsbeholderen. Men glas er en værdifuld råvare, som kan smeltes om og bruges i nye produkter.
Når du sorterer glasset fra derhjemme, hjælper du med at holde råstofferne i kredsløb. Det gamle glas kan blandt andet ende som nye flasker og emballageglas.
Hvad sker der med glasset?
Det er den første forudsætning for, at vi kan genanvende glasset. I glasbeholderen må du blandt andet lægge vinflasker, konservesglas, syltetøjsglas, vitaminglas, almindelige drikkeglas og mindre glasskår.
Glasset skal være tømt og skrabet for indhold, men behøver ikke være skinnende rent. En let skylning med koldt vand kan dog være en god idé, især hvis der har været madrester i glasset.
Skraldebilen henter det sorterede glas hjemme hos dig og kører det videre til et lokalt sorteringsanlæg.
På anlægget blandes glasset med glas fra glaskuber og genbrugspladser. Det bliver knust til mindre glasskår og sorteret efter farve. I processen fjernes fx metal, plast og fejlafleveret affald fra, bl.a. ved hjælp af magneter og andre sorteringsteknikker.
De sorterede glasskår bliver sendt til et glasværk. Her bliver de blandet med sand, kalk og soda og varmet op i store smelteovne.
Genanvendt glas kræver mindre energi at smelte end nye råstoffer. For hvert ton glasskår, der bruges i stedet for nye råstoffer, sparer glasproduktionen omkring 322 kWh energi1.
Når glasset er smeltet, kan det formes til nye produkter. Din gamle syltetøjsemballage kan derfor ende som en ny flaske eller et nyt emballageglas. Og når det glas engang er tømt, kan rejsen begynde forfra.
1: Ifølge den britiske brancheorganisation British Glas
Hvorfor er det vigtigt at sortere glas?
Glas bliver blandt andet fremstillet af sand, soda og kalk. Råstofferne skal udvindes, transporteres og smeltes ved meget høje temperaturer, før de kan blive til flasker og emballageglas.
Når vi bruger gamle glasskår i produktionen, reducerer vi behovet for nye råstoffer. Samtidig kræver det mindre energi at smelte glasskår end at begynde helt forfra med nye materialer.
Glas har også den fordel, at materialet kan smeltes om mange gange. Men genanvendelsen afhænger af, at glasset er sorteret korrekt.
Keramik, porcelæn og ovnfast glas har andre egenskaber og smelter ved andre temperaturer end almindeligt emballageglas. Kommer de med ind i glasproduktionen, kan de skabe fejl og svage punkter i de nye flasker og glas. Derfor skal de afleveres separat.
Det skal ikke i glasbeholderen
- Porcelæn og keramik
- Spejle og vinduesglas
- Ovnfaste fade
- Elpærer
- Lerkrukker og stentøj
- Medicinglas med rester
Brug evt. vores Affalds-ABC, hvis du er i tvivl om sortering.
Affaldets rejse - illustration fra Miljøstyrelsen
Glas kan i teorien være rigtig gammelt
Glas er en vaskeægte tidsrejsende. Da mennesker begyndte at fremstille glas1, skrev man på lertavler, og Rom var endnu ikke blevet bygget - vi er altså næsten 4000 år tilbage i tiden. Da glas kan bruges igen og igen, kan en mikroskopisk del af dit syltetøjsglas i teorien være lige så gammelt – men det kan vi selvfølgelig ikke bevise😊
1: Ifølge British Museum begyndte man at producere glas i Mesopotamien omkring år 1600 før vores tidsregning.
Genanvendelse og klima
En person i AffaldPlus’ område afleverer hvert år i gennemsnit omkring 20 kilo glas fra husholdningen1. Med cirka 315.000 borgere i området bliver det til omkring 6.300 tons glas om året. Hertil kommer de 286 tons glas, som hvert år bliver afleveret på AffaldPlus’ genbrugspladser. De seks AffaldPlus-kommuner sender dermed omtrent 6.600 tons glas til genanvendelse hvert år.
Når vi indsamler og genanvender et ton glas, er den beregnede klimaeffekt en besparelse på 518 kilo CO₂e2. Et hurtigt regnestykke fortæller os, at genanvendelsen af de 6.600 tons glas giver en beregnet besparelse på cirka 3.300 tons CO2e om året. Det svarer omtrent til udledningen fra at køre 24 millioner kilometer i en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil. Eller det samme som at køre ca. 600 gange rundt om Jorden i bil3.
1. Ifølge vores Bæredygtighedsrapport fra 2024
2: Ifølge Brancheforeningen Cirkulær
3: Ifølge Energistyrelsens rapport om emissionsfaktorer udleder en gennemsnitlig benzin- eller dieselbil 135 gr CO2-e pr. kørt kilometer.
