Tekstiler, tøj og sko - hvad sker der?

Få svaret på, hvad der sker med den mængde af tekstiler, tøj og sko, som indsamles på AffaldPlus’ genbrugspladser og i storskraldsordninger.
Billede af resttekstiler

Hvert år bruger hver husstand 32,4 kg tekstiler, tøj og sko. Ca. 12 kg af disse er bomuld, hvilket bl.a. kræver 81.600 liter vand at fremstille! Tekstiler er altså enormt ressourcekrævende, og derfor er det vigtigt, at vi gør alt, vi kan for at genbruge og genanvende så mange tekstilfibre som muligt. I dag ender ca. halvdelen af de 32,4 kg på affaldsenergianlæggene – noget fordi folk ikke ved bedre end at komme tekstiler i skraldespanden eller ’Rest efter sortering’ på genbrugspladserne, og andet fordi der stadig mangler gode afsætnings- og anvendelsesmuligheder til den del, der ikke kan genbruges.

Tekstiler > < Tøj og sko
Forskellen på ’Tekstiler’ og ’Tøj og sko’ er, at tekstiler er ødelagte, slidte og hullede og ikke egnet til genbrug, hvorimod ’Tøj og sko’ kan bruges af andre. Hvis ikke i Danmark, så måske i et andet land, hvor det ikke behøver at være så moderigtigt. ’Tekstiler’ kan altså godt være ødelagt tøj og sko, men det kan også være boligtekstiler som sengetøj, håndklæder, gardiner, tæpper, duge, dyner og puder, som har udtjent sin værnepligt. Boligtekstiler af høj kvalitet kan også afsættes til genbrug - dog primært i udlandet.

AffaldPlus som modtager
Du kan aflevere ’Tekstiler’, ’Tøj og sko’ på alle AffaldPlus’ genbrugspladser med undtagelse af Agersø og Omø Genbrugspladser. Herudover modtager vi fra storskraldsindsamlingen i Næstved Kommune samt løser opgaver for enkelte andre virksomheder. Vi kører det hele gennem vores transportoptimering, så det er klar til sin videre færd, hvad end det skal sælges i Danmark, eksporteres til udlandet eller sendes til genanvendelse. Noget betaler vi for at komme af med, og andet får vi penge for.

Eksporten til udlandet går primært til Polen og Belgien og er med ’Direkte genbrug’ for øje. Meget af det, som ikke er egnet til direkte genbrug herhjemme, er det måske i udlandet, og så længe vi kan genbruge, er det det bedste.

Vi forsøger hele tiden at finde ny anvendelse til tekstilerne, så disses fibre kan blive genanvendt til noget fornuftigt. Vi samarbejder bl.a. med New Retex (DK), Sysav (S) og Soex (D), som oparbejder fibrene, så de kan spindes til nye tråde og senere dermed nyt tøj. Herudover samarbejder vi med HAACK Recycling, der foreløbig på forsøgsbasis aftager nogle af de tekstiler, som ikke kan laves til nye tråde. Her bliver de i stedet brugt i andre materialer. Lendager har også tidligere aftaget resttekstiler til oparbejdning til akustikplader - en proces, vi håber, kommer i gang igen. 

HAACK Recycling
Den lille virksomhed ligger i Ringsted og har Christina og Chatrine ved roret. De arbejder på at neddele – man kunne også sige ’opkradse’ eller ’rive fra hinanden’ – fibrene i tekstiler, så de kan finde ny genanvendelse. Fx arbejder HAACK Recycling på både bamse-, sofa- og pudefyld, men det er ikke sådan lige til at finde den rette ”konsistens”. Tekstiler er nemlig ”tunge” i sig selv og kræver ofte sammenblanding med skum. Destrueret tøj med logo har også fundet anvendelse som lyddæmpende materiale, dog iblandet lidt lim, så det ikke støver for meget.

Lendager Group
Sammen med arkitekter fra Lendager har AffaldPlus været med i et projekt, som havde til formål at bruge tekstilfibre til fremstilling af akustikplader og varmeisolering. Lendager arbejder nu på at få en varig produktion på benene.