Tilslutningsmodeller og priser
Når du tilmelder dig fjernvarme i Karrebæk, skal du vælge, hvilken tilslutningsmodel du ønsker. Vi tilbyder tre forskellige, - model A1, A2 og C. Valg af model er i høj grad afhængig af temperament og økonomi.
Når du får lagt fjernvarme ind i din bolig, virksomhed eller udlejningsejendom skal du tage stilling til, hvilken tilslutningsmodel, du ønsker. Karrebæk Fjernvarme tilbyder tre forskellige modeller, - A1, A2 eller C. Valg af model er i høj grad et spørgsmål om økonomi og temperament.
Lad os klare det hele - vælg A-modellerne
Fælles for A-modellerne er, at du kan læne dig tilbage og lade Karrebæk Fjernvarme klare hele din installation. Vi kommer endda og servicerer dit anlæg, så du ikke behøver at tænke på det. Om du vælger A1 eller A2 handler primært om økonomi. Ved A1 betaler du en højere abonnementspris, men til gengæld skal du ikke have penge op af lommen ved tilmelding/installation, hvis du holder dig inden for en standardinstallation. Ved A2 betaler du alt på én gang, og det eneste du har tilbage, når installationen er på plads er dit serviceabonnement.
Jeg er en C'er og klarer det hele selv (med VVS-hjælp)
Model C er primært til boliger over 300 m2, erhverv og dig, der ønsker at klare den indvendige installation selv med hjælp fra en VVS'er. Du betaler selv hele din installation på én gang - til gængæld er der ikke noget abonnement, og du er selv ejer af din fjernvarmeunit. Med model C skal du være opmærksom på, at du selv skal finde VVS'er til at lave alt det indvendige arbejde, ligesom du skal ud og købe din egen fjernvarmeunit samt sørge for serviceaftale.
De tre tilslutningsmodeller (økonomi)
Prisen for afkobling af gas er ikke medtaget, da du selv skal stå for den del. Netop nu koster det 10.125 kr. at blive koblet af gasnettet, men du kan få hele beløbet dækket ved at søge Statens Afkoblingsordning - vi skal nok sige til, når det er tid. I forhold til den årlige varmebetaling, så er vi lige på trapperne med en prisberegner, så du kan sætte dine egne tal ind.
*en standardinstallation inkluderer blandt andet fjernvarmeanlægget, stikledningen og op til 10 meter enkeltrør ved indvendig rørføring.
Alle priser er inkl. moms og baseret på nye beregninger samt erfaringer fra Sorø Fjernvarme, men da projektet i Karrebæk stadig har mange ubekendte faktorer, kan de ændre sig. Hvis priserne stiger mere end 10 %, før du har fået fjernvarme, får du mulighed for at annullere kontrakten.
Mere om de tre tilslutningsmodeller